I 1968 købte den dengang 24-årige landmand, Anders Fog-Petersen, planteavlsejendommen »Lykkesborg« i Søndersø på Nordfyn. Nu nærmer et langt kapitel sig sin afslutning. Efter 58 år som ejer har han truffet den svære beslutning om at sætte sit hjem, livsværk og den 105 hektar store ejendom til salg.

- Min kone og jeg har begge rundet de 80 år, og da vores fire børn har valgt den akademiske levevej, har et generationsskifte ikke været muligt, fortæller Anders Fog-Petersen og fortsætter:

- De første træthedstegn meldte sig for efterhånden 15 år siden, hvor vi valgte at bortforpagte ejendommens 90 hektar planteavlsjord til en lokal landmand.

Siden da har det fynske ægtepar nydt livet på gården, hvor dagligdagen blandt andet har budt på hesteopstaldning og pasning af den parklignende have i forlængelse af boligen.

De seneste 15 år har ægteparret på Nordfyn nydt livet på Lykkesborg, hvor dagligdagen blandt andet har budt på hesteopstaldning og pasning af den parklignende have i forlængelse af boligen. Foto: EDC Landbrug Poul Erik Bech

De seneste 15 år har ægteparret på Nordfyn nydt livet på Lykkesborg, hvor dagligdagen blandt andet har budt på hesteopstaldning og pasning af den parklignende have i forlængelse af boligen. Foto: EDC Landbrug Poul Erik Bech

Velholdt hovedhus fra 1700-tallet

Den del tærer dog også på kræfterne, og derfor har parret truffet den svære beslutning at sætte Lykkesborg til salg efter 58 år.

- Jorden har altid været drevet som traditionelt landbrug og dyrkes i dag med almindelige afgrøder i omdrift, herunder raps, korn og græsfrø. Derudover har der tidligere været opfedning af slagtesvin i nogle af de tilhørende bygninger, hvilket giver køber mulighed for eventuelt at indsætte anden form for dyrehold, fortæller Anders Fog-Petersen.

Han oplyser endvidere, at køber også overtager et særdeles charmerende og velholdt hovedhus fra slutningen af 1700-tallet på 430 kvadratmeter.

- Vi håber, en kommende ejer vil værne rigtig godt om stedet, hvor der også er direkte adgang til særdeles gode jagtforhold, da de resterende knap 15 hektar er udlagt til skov og søer med både fasan-, råvildt- og andejagt, slutter Anders Fog-Petersen.

Der er mange muligheder på den nordfynske ejendom, som tæller driftsbygninger på knap 2.500 kvadratmeter. Foto: EDC Landbrug Poul Erik Bech

Der er mange muligheder på den nordfynske ejendom, som tæller driftsbygninger på knap 2.500 kvadratmeter. Foto: EDC Landbrug Poul Erik Bech

Uudnyttede driftsbygninger

EDC Landbrug Poul Erik Bech skal formidle salget af Lykkesborg til en pris på knap 28 millioner kroner. Landbrugskonsulent med ansvar for Midtjylland og Fyn, Dennis Rosenberg, siger:

- Lykkesborg er en historisk ejendom, der med sin flotte allé ned til hovedhuset i karakteristisk bindingsværk og en helt enestående have fremstår med et herskabeligt præg, som bestemt ikke er hverdagskost for landbrugsejendomme.

- Den nuværende ejer har indgået en 1-årig forpagtningsaftale med en lokal landmand om jorden, hvilket er en stabil løsning, der giver den nye ejer mulighed for at fokusere på udviklingen af de eksisterende driftsbygninger på knap 2.500 kvadratmeter.

- Der er blandt andet, fortsætter Dennis Rosenberg, mere end 1.000 kvadratmeter tidligere svinestald, en fritliggende stålbuehal på 652 kvadratmeter og en bygning på over 200 kvadratmeter med god loftshøjde, som eventuelt kan udlejes og dermed skabe en attraktiv lejeindtægt for køber.

Ejendomme