Landmanden Søren Christensen ved Skjern ser fortrøstningsfuldt på fremtiden på trods af, at han må opgive dyrkningen af mere end halvdelen af slægtsgårdens jordtilliggende.
- Min bedstefar var modstander af at rette Skjern Å ud for at skabe arealer til at dyrke korn her i Skjern Enge, fortæller landboforeningsformand Søren Christensen ved anetavlen over sin slægt, der er hugget i sten og står i gårdspladsen på Aanumgaard.
Siden stavnsbåndets ophævelse i 1788 har slægten boet på Aanumgaard, og flere gange siden har gårdens arealer vakt offentlighedens interesse.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.
En af de markante konsekvenser af udtagning af lavbundsjord er for Søren Christensen, at han skal skaffe foder og udbringningsareal til sin store kødkvægsbesætning. Enten ved yderligere forpagtninger, jordfordeling eller reduktion af besætningen. Fotos: Bøje Østerlund
Nabogården Aanumlund, hvor Søren Christensens søn og svigerdatter har bopæl, vil efter udtagningen af lavbundsjordene i Skjern Enge opleve at få vandet helt op til græsplænen.