LandboNord med ny strategi og tilbygning

LandboNord har vedtaget ny strategi og planlægger i den forbindelse en udvidelse af kontorhuset i Brønderslev. Bygningen opføres i enhver henseende bæredygtigt og kommer til at rumme topmoderne kontor- og konferencefaciliteter.

Bygningen forventes udvidet med små 2000 m2. 

- Vi er i vækst. Vores rådgivning til landmænd oplever en stigende efterspørgsel, siger administrerende direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

Med udvidelsen bliver der også mulighed for at invitere mindre virksomheder og ny-startere inden for i bygningen. 

Store dele af bygningen kommer til at bestå af gode alternativer til beton. Blandt andet bliver bygningen opført i træ, regnvand bliver genbrugt gennem LAR-anlæg, og der kommer solcelleanlæg, som bruges til bygningens drift og lade-standere til biler.

Nu går arbejdet i gang med at søge tilladelser og sende byggeriet i licitation. Ambitionen er, at byggeriet skal stå klart ultimo 2023.
 

Læs også