Det har ligget stille i flere år, men noget tyder på, at salg af landbrug, og ikke mindst landbrugsjord via udbud er på vej til at få et comeback.
Der bliver solgt landbrugsejendomme i mange prisklasser, blandt andet på Landbrugsmarkedet.dk. Nogle landbrug koster trecifrede millionbeløb, men den seneste tid er der dukket flere annoncer op, hvor udbudsprisen er 1.000 kroner.
Det betyder dog ikke, at man kan blive gårdejer med et greb i lommen, men at der er tale om et udbud, hvor interesserede kan komme med bud på, hvad de vil give for at overtage ejendommen. Ejeren er samtidig ikke forpligtet til at sælge, og kan forkaste alle bud.