Landmandens forbrug og forbrugerne

MAD Landmænd producerer mad. Alligevel er der en tendens til, at den mad, som der bliver serveret til landbrugskonferencer er en parodi på de fordomme, som så mange landmænd gerne vil viske væk fra erhvervet. 

LandbrugsAvisen laver hvert år en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvem deres kunder egentlig er. Her har jeg ladet mig fortælle, at de hvert år finder ud af, at deres kunder, altså dem, der læser avisen, er den gruppe i Danmark, der spiser mest købekage – særlig Dancakes hindbærroulade ligger højt i statistikkerne.  

Der er ikke noget mere uhøfligt end at kritisere mad, som andre serverer for en. Særligt når den er gratis. Alligevel kan jeg ikke lade være med at problematisere noget af det mad, der bliver serveret til mange møder og konferencer i landbruget. Jeg finder det paradoksalt, at landmænd, der skal leve af at producere mad af en høj kvalitet og med fokus på bæredygtighed, sjældent selv serverer mad derefter.

Kød, kød, kød

På mange af de gode restauranter rundt i Danmark har menukortet udviklet sig til en større roman, hvor det både forklares hvor gulerødderne er fra, hvem landmanden bag dem er og hvorfor, og hvorfor at han har valgt netop denne sort. 

Sådan burde det også være, når man er til konferencer i landbruget. Hvis nogen skulle fokusere på kvaliteten af og historien om fødevarerne, så er det landmændene. Hvis nogen skal gå forrest og være villig til at betale en højere pris for mere kvalitet og bæredygtighed. Det ville være godt kollegaskab, og det vil være et vindue, der viser, at landmænd ikke kun taler om bæredygtighed og kvalitet men også selv handler på det. 

Der er to arketyper af serveringer til sammenkomster i landbruget. Enten serveres der en sandwich, hvor ingen kan smage forskel på skinke, smør eller bolle. Ellers serveres der varm mad, hvor primærfokus er kød. Sekundært er kartoflerne. De skal helst være gennemkogte. Tertiært er sovsen. Denne treenighed kan godt være udfordret, hvis man besøger landmænd i sommerhalvåret. Så er det gerne grillpølser på størrelse med mit lår, pølsebrød med mel af ubestemt herkomst og godt med snask. Remoulade og ketchup.

Bagt på pap

Det er som ofte ikke landmænd, der selv sidder og sammensætter menuen til landbrugsmøderne. Tit bookes der en håndboldhal, en konferencesal eller et forsamlingshus. Det gør mig endnu mere ærgerlig, at de, der skal arrangere konferencerne for landmændene, forestiller sig, at landmændene nok synes, at det er en god ide at servere kødorgier eller smagsløse sandwiches. Jeg gad godt tage en kærlig snak med dem om, hvordan det kan passe, at danske landmænd, der sukker efter højere priser på fødevarer, fokus på kvalitet, dyrevelfærd og så videre, selv serverer sandwichbrød, der lige så vel kunne have haft været bagt på pap frem for mel, når de holder konferencer.

Det er altid til at opdrive et himmelsk stykke Arla Unika ost, en kiks fra Bornholm og en gourmet kok, når Arla og de andre store fødevarevirksomheder holder eksterne konferencer for stakeholders og politikere. Når man er til møder på Axelborg er forplejningen bedre end når man er på kærlighedsferie i Norditalien. Til Danish Crowns MEAT2030 konference, hvor de vigtigste aktører i Fødevaredanmark var inviteret til workshop på Langelinje i København hang der knasende flæskesvær med hindbærdrys ned fra loftet, som man kunne sanse, grine af, tale om.

Mad skaber møder mellem mennesker til disse arrangementer. Vi husker de flæskesvær, som kom flyvende ned fra himlen. De flæskesvær viste danske griseproducenter som nytænkende, sansende, omstillingsparate og lette. Mad betyder noget og præsentationen af den betyder endnu mere.

Jeg gad vide om der serveres sansende, flydende flæskesvær formet af gourmetkokke, der drysser ned fra loftet, når Danish Crown holder årsmøde for deres ejere?

Læs også

Græsprotein er en overvejelse værd
Soja rydder skov, men det gør halvdelen af supermarkedets produkter også
Hvorfor bekymringen om Glyphosat er menneskelig