Landmænd, der overvejer at etablere solceller bag egen måler, bør handle hurtigt for at drage fordel af lavere omkostninger i 2024.
Ifølge Jonas Bøge Breinholt, solcellerådgiver hos Velas Energi, vil det blive betydeligt dyrere at tilslutte solcelleanlæg til det kollektive elnet i 2025.
Forklaringen på det skal findes i, at tilslutningen til det kollektive elnet bliver dyrere i 2025. Som C-kunde mister du således 55 procent af din ret til at levere strøm til nettet, og som B-Lav-kunde mister du 20 procent. Foruden at det bliver dyrere at tilslutte anlægget til det kollektive elnet, forsvinder reglen om, at tilslutning af de første 50 kW altid er gratis.
Hvis man ikke handler nu, risikerer man ifølge solcellerådgiveren at betale op til 20.000 kr. mere for et 50 kW-anlæg i 2025. Velas Energi understreger, at det derfor er afgørende at få solcelleprojekter på plads inden årets udgang.