Torben Wiborg, energikonsulent i Velas Energi

Sidste år i august satte elpriserne rekord. Her skulle man i DK1 (elnettet, som dækker Jylland og Fyn, red.) betale 151,6 øre pr. kWh. I år er den faldet til under det halve.

Fremtidens elpriser kommer til at afhænge af etableringen af ny elproduktion og nyt elforbrug.

I Danmark forventer Green Power Denmark, at elforbruget i 2030 stiger til 88 TWh – mere end en fordobling af elforbruget i 2022. Elproduktionen stiger også meget – men kommer der utakt i nyetableringer af produktion eller forbrug, kan vi få periodevis meget høje og meget lave priser.

Negative elpriser

Hvordan kan elpriser gå i negativ, når man bare kan slukke for solceller og møller?

En ny analyse fra ICIS har set på frekvensen af negative elpriser i Holland og Tyskland. En afgørende årsag er gamle kontrakter, som giver statsgaranterede faste priser til elproduktionen. Kontrakterne er tidsbegrænsede, men mange har en løbetid på 20 år, og i Holland og Tyskland er der mange anlæg med de kontrakter.

ICIS forventer, at der i de kommende år vil komme flere timer med negative elpriser, og i 2026 kan de to lande få negative elpriser i op mod 9-10 procent af timerne. Efter 2026 forventes frekvensen at falde igen.

ICIS forventer, at der i de kommende år vil komme flere timer med negative elpriser, og i 2026 kan de to lande få negative elpriser i op mod 9-10 procent af timerne. Efter 2026 forventes frekvensen at falde igen.

Investering i batterier

Effekten vil også slå igennem i danske elpriser.

Alt dette taler for at installere batterier, så man kan udnytte prisudsvingene. Batterier er desværre stadig meget dyre, og selvom vi nærmer os rentable investeringer, tyder vores nyeste analyser af virkelige batteripriser på, at det kræver noget optimisme at investere i batterier.

Kan solcelleanlæg betale sig?

Skal man så investere i solceller nu? Ja, det er fortsat rentabelt at investere i solcelleanlæg bag egen måler, så længe man kan bruge en pæn del af strømmen selv - eller hvis man kan lave et storskalaprojekt på marken.

Hvis man for eksempel kan bruge 80 procent af den producerede elektricitet selv, kan man tåle en elpris på i gennemsnit 0-15 øre pr. kWh.

Forklaringen skal findes to steder. Dels er solceller faldet i pris – anlæggene i dag koster 25 procent mindre end sidste år. Og dels sparer man ikke kun på køb af el, men også på nettarifferne, hvis man sætter solcelleanlæg op bag egen måler.

Hjælp til størrelse og placering

Nettariffer opkræves af netselskaberne, som ejer elnettet i Danmark. Selskaberne må ikke tjene penge, så indtægterne bruges til at drive og udvikle elnettet.

Rambøll har vurderet, at der skal investeres over 160 milliarder kroner for at opgradere elnettet. Desuden skal netselskaberne betale for tab af el, for eksempel mellem vindmøllen i Lemvig og forbrugeren i Aalborg. Faktisk tabes omkring 5 procent af det samlede elforbrug undervejs. Det er derfor en ret betydelig regning, der skal betales, og vi forventer, at tarifferne vil være relativt høje de kommende år.

Energi