Solcellerne kommer: Så meget er andelen af solceller steget på markerne

Som tiden er gået, er den grønne omstilling begyndt at blive mere og mere synlig herhjemme. Det gælder blandt andet ved mængden af solceller, der skyder op på markerne flere og flere steder.

Man skal passe på med ikke at lade produktionen af solceller på markerne gå ud over fødevareproduktionen herhjemme, mener Michael Minter fra den grønne tænketank Concito. Arkivfoto

I 2022 kom den daværende S-regering med udspillet Danmark Kan Mere II, hvor man udlagde ambitionerne om at tidoble mængden af solceller i Danmark, for at kunne bidrage til en firedobling af den samlede produktion af sol- og landvindsenergi frem mod 2030.

Og siden er mængden af solceller på danske landbrugsarealer bare vokset og vokset. Det er synligt i landskabet, men også i de statistiske oversigter. Således har energiselskabernes brancheorganisation Green Power Denmark lavet et nyt estimat for Ugebrevet Mandag Morgen, og det viser, at arealet med solceller de seneste to år er fordoblet, fra 1.600 hektar i 2021 til anslået 3.125 hektar i august i år.

Hvis mægden af solceller i Danmark skal tidobles inden 2030, vil det kræve 24.500 hektar jord, og ifølge Green Power Denmark kan det kun gå for langsomt med at udbygge solcelleanlæg herhjemme.

- Det er i den her retning, vi skal. Og selv om det går stærkt, så burde det faktisk gå endnu hurtigere, siger Green Power Denmarks direktør for vedvarende energiproduktio, Thomas Aarestrup, til Ugebrevet Mandag Morgen.

Concito: Kan overveje regulering

Men hvis man spørger hos den grønne tænketank Concito, skal man være varsom med bare at plastre god landbrugsjord til med solceller. For der er brug for at producere fødevarer på de bedste jorde, siger programchefen i Concito, Michael Minter.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at jordens befolkning vil øges betydeligt de kommende år, og at FN’s fødevareorganisation Fao har estimeret, at der er brug for en forøgelse på 60 procent af den samlede madproduktion på kloden frem mod 2050. Og hvis de bedste jorde bliver brugt til solceller, må der måske politisk regulering til, siger han.

- Hvis det bærer derhen, hvor det bedre kan betale sig at producere solenergi end fødevarer på de mest frugtbare landbrugsjorder, og landmænd med disse jorder dropper fødevareproduktionen, så skal man begynde at overveje noget regulering, siger han til Ugebrevet Mandag Morgen.

I en klimafremskrivning i 2021 forudså Energistyrelsen, at det primært vil være frem mod 2024, at mængden af solceller ville stige i Danmark. Ifølge fremskrivningen vil der i 2030 være en kapacitet på over 8.000 MW til den tid, hvoraf op mod 90 procent af kapaciteten vil komme fra markanlæg, mens mængden af taganlæg vil ligge nogenlunde fast på små 10 procent de kommende år.

Læs også