CN Maskinfabrik overtager JØMA Stoker
To af Sønderjyllands store aktører indenfor fremstilling af stokeranlæg har sat sig ned og snakket fremtid. Det er endt med, at CN Maskinfabrik fra Tiset overtager produktionen af JØMA Stoker og servicering af bestående anlæg fra Sydjysk Stoker, der er hjemmehørende i Løgumkloster.

Fra venstre: Henning Lorenzen, SJS Pellets, og Erling Schmidt, CN Maskinfabrik, servicespecialist Reimer Jensen og Heidi Schmidt. Alle ser de frem til endnu mere aktivitet hos CN Maskinfabrik/CN Energy.
SJS Pellets, som er navnet sælger fremadrettet viderefører sin virksomhed under, vil koncentrere sig om aktiviteterne omkring salg af træpiller i Danmark og Nordtyskland. Denne aktivitet har gennem 10 år udviklet sig utroligt meget og er nu firmaets kernekompetence.
Sydjysk Stoker ændrede derfor allerede navn til SJS Pellets sidste år for at afspejle det nye fokusområde.
Rent praktisk sker der det, at CN Maskinfabrik overtager produktionsrettighederne til Sydjysk Stokers velkendte JØMA stokerfyr, køber varelageret og ansætter JØMA’s montør.
Begge parter tilfredse
Både Erling Schmidt fra CN Maskinfabrik og Henning Lorenzen er godt tilfredse med denne løsning.
- For mig betyder det meget, at kunderne fortsat får rigtig god service”, siger Henning Lorenzen. ”Og for os er det vigtigt at udbygge vores serviceafdeling og supplere vores produktsortiment”, supplerer Erling Schmidt, der gennem årene løbende har udviklet sin forretning omkring produktion og salg af fyringsanlæg til biobrændsel.
Maskinfabrikken fremstiller selv de velkendte CN Stoker kedler og importerer også de anerkendte HDG-kedler fra Tyskland. Begge typer kan i øvrigt ses i CN Maskinfabriks store showroom i Tiset.
En anden af CN Maskinfabriks spidskompetencer er opbygning af specielle fyringsanlæg til f.eks. korntørring eller komplette fyringsanlæg til store skoler, fabrikker osv., hvor der er behov for individualiserede løsninger.
- Vores servicefolk er specialister indenfor deres felt og har løst utallige opgaver, hvor de har måttet tænke kreativt, uden at de af den grund går på kompromis med brand- og driftssikkerheden” fortæller Erling Schmidt.
Ekspert i træpiller
Markedet for træpiller er uoverskueligt for mange. Skal man udelukkende fokusere på pris? Hvad er brændværdien, Hvor meget aske ender man med at skulle fjerne? Spørgsmål er der nok af og hos SJS Pellets kan man få svar.
- Vi siger sådan lidt selvsikkert, at vi ved alt om træpiller. Kender sammenhængen mellem pris og kvalitet. Og ved f.eks. hvilke stokerfyr, der kan made piller med støv, og hvilke der ikke kan holde til det.”
Når man bestiller piller hos SJS Pellets, kan man få dem leveret som sækkevarer med palleløfter eller mobiltruck. Man kan også få dem leveret som løsvare med specielt godkendte lastbiler, der er konstrueret, så de suger støv ud samtidigt med, at de blæser piller ind.
Det giver en teknisk fordel i stokersystemet, men frem for alt er det miljøvenligt i nærmiljøet, og brandfaren reduceres betydeligt, fordi der ikke ligger træstøv over alt.
Certificeret træpille-kvalitet
Hvis kunderne både går op i pillekvalitet, brændværdi og miljøet som helhed, kan SJS Pellets levere piller i ENplus kvalitet. Betegnelsen dækker over en certificering af træpillernes kvalitet i henhold til skrappe europæiske normer.
- Vi mærker tydeligt på efterspørgslen, at mange kunder efterhånden har fundet ud af, at pris ikke er den eneste parameter, når man køber træpiller. Mange vil godt give lidt mere for at sikre sig mod driftsforstyrrelser og masser af aske, men handler det alene om pris, kan vi også levere den type piller, hvis stokeranlæggene i øvrigt kan klare det”.