For 18 år siden satte smedemester Poul Hansen fra Bladstrup det første Twin Heat fyr op.

Det kører stadig helt upåklageligt, og siden har Bladstrup Smedie installeret næsten 50 fyr fra fabrikken i Nordjylland i privatboliger og landejendomme i det nordfynske område.

I den forgangne uge var Poul Hansen afsted med endnu et Twin Heat fyringsanlæg. Denne gang et 29 kW kombifyr med pillemagasin, som hjemme fra smedien var monteret med rør, cirkulationspumpe, ekspansionsbeholder og andet udstyr, så det på få timer kunne installeres i fyrrummet hos kunden.

Med omrøring

- Med de mange fyr gennem årene har vi naturligvis oparbejdet en stor erfaring med de danskproducerede Twin Heat-anlæg. Det gælder både ved installationen og service, hvor vi har mange reservedele liggende og på få timer kan få varmen tilbage hos kunden, hvis der skulle ske et nedbrud, fortæller Poul Hansen, mens det seneste fyr testes efter opsætningen på den pågældende landbrugsejendom ved Skamby.

Der er tale om et fyringsanlæg, som både kan anvende flis, korn, træpiller og andre brændselsformer fra det 800 liters pillemagasin, der i dette tilfælde placeres til venstre for fyret. Men det er også muligt at indføre brændslen fra modsatte side eller bagfra, alt efter forholdene i fyrrummet.

- I pillemagasinet er i bunden monteret et røresystem sammen med sneglen, som altid sikrer, at materialet føres frem til fyret. Samtidig blandes for eksempel korn og træpiller i magasinet, hver gang fremføringssneglen kører, fortæller Poul Hansen og fremhæver Twin Heat-anlæggenes opbygning.

-  Det er meget driftssikre anlæg, som ofte erstatter ældre brændefyr eller halmfyr, tilføjer han og nævner, at Twin Heat-fabrikken i Gedsted har produceret kvalitetsfyr i over 35 år.

Læs denne uges tema om energi og fyring i LandbrugFyn

 

Energi