- Få nu skiftet den oliekedel eller det gamle halm- eller pillefyr, lyder det bramfrit fra indehaveren af firmaet VVS Ekspressen ApS i Dalby på Hindsholm, Gert Tofte. Som firma kæmper vi i den gode sags tjeneste, og vores mål er at få så mange som muligt til at udskifte deres udtjente oliekedler eller andre gamle varmeanlæg med enten en varmepumpe eller en anden mere tidssvarende installation. Helt enkelt fordi det andet ikke betaler sig!

- Med hensyn til energibesparelse og miljø ser vi i dag, at danskerne har åbnet pengepungen igen og har set mulighederne i at få monteret varmepumper, fastslår den nordøstfynske VVS-installatør.

- I løbet af 2018 har vi fået opstillet mange varmepumper i det område af Fyn, hvor vi bor. Og blandt de interesserede kundeemner, der henvender sig, er en del fra landbruget. Typisk nogle, som har gamle halmfyr, der trænger til at blive skiftet ud. Samtidig er halm jo, ikke mindst efter den tørre sommer, blevet en salgsvare. Der er også nogle, der er blevet trætte af pillefyret, og som ser mulighed for en god besparelse i at erstatte det gamle halm- eller pillefyr med en moderne varmepumpe.

Mere om VVS Eksperten i denne uges tema om energi og fyring i LandbrugFyn. Avisen udkommer på torsdag den 3. januar.
Godt Nytår!

 

Energi