Animal Task Force (ATF) er en sammenslutning af landmænd, forskere og andre nøglepersoner indenfor husdyr- og fødevareproduktion, har netop udgivet sin vision for Europas husdyrproduktion.
Udgangspunktet for visionen er, at der skal være plads til alle typer husdyr, uanset om de har en eller fire maver og uanset deres fødegrundlag. ATF ønsker samme mangfoldighed som tidligere i landbrugets produktionssystemer uden nogen form for forudindtagethed. Samtidigt er målet at forbedre bæredygtigheden af kendte, intensive produktionsformer samt at fremme væksten af systemer med lavt input, herunder økologisk landbrug.
Der er brug for fælles regler
- Hvert system har sine egne styrker og begrænsninger, og de kan alle sammen forbedres yderligere for at komme tættere på et mål om en øget bæredygtighed, fremgår det blandt andet af visionen.
- Gennem forskning, innovation og samarbejde kan sektoren tilpasse sig de udfordringer, den står overfor, og bidrage til en bæredygtig udvikling af Europas fødevare-produktionssystemer, påpeger ATF i rapporten, som kan ses i sin helhed på animaltaksforce.eu.