Mange vigtige opgaver venter landbruget i det kommende efterår. Først og fremmest naturligvis det hektiske arbejde i marken med bjærgningen af årets høst, etableringen af efterafgrøder og såningen af næste års afgrøder.

Men nok vigtigt, ikke mindst for erhvervets vilkår i de kommende år, er de nært forstående landbrugsforhandlinger.

Her skal landbruget være i tæt dialog med både de lokale politikere, og med de ansvarlige politikere og ministerierne for at få den nye EU-landbrugsreform, som blev vedtaget lige før sommerferien, bedst muligt nationalt implementeret.

Biodiversitet

EU’s CAP-reform, som træder i kraft 1. januar 2023, kan få vidtrækkende konsekvenser for de danske landmænd.

Det kom med al tydelighed frem, da en snes medlemmer af L&F Centrovice sidste mandag formiddag havde givet sig selv tid midt i den travle høst - hvor det dog meget belejligt var regnvejr udenfor - til at høre EU-parlamentariker Asger Christensen (V) præsentere den ramme, som EU har lagt for landbruget i årene 2023 til 2027.

- I skal vænne jer til at dyrke mere end korn, raps, majs og græs. Biodiversiteten, som er på tilbagegang overalt i Europa, får en markant plads i landskabet efter et stærkt politisk ønske. Derfor er jeg tilfreds med, at vi fra dansk side fik den såkaldte bruttoarealmodel gennemført, så der ikke skal pløjes ud i alle hjørner for at få støtte til hele marken. Arealet ligger nu fast hvert eneste år, så vi slipper for bureaukratiet med de sidste meter og samtidig giver plads til naturen, påpegede EU-politikeren ved mødet i Vissenbjerg.

Han nævnte videre, at reformen indeholder nye regler for sædskifte, netop af hensyn til biodiversiteten.

- Politisk ønsker man ganske enkelt ikke længere at se på de endeløse marker med monokulturer som majs eller hvede nede i Europa, som nærmest er ørkener for faunaen. Kravene om nye afgrøder på markerne hvert år vil dog også skulle forhandles nationalt, pointerer Venstre-parlamentarikeren.

Eco schemes

Asger Christensen håber nu på fornuftige forhandlinger ved den kommende nationale implementering. Ikke mindst omkring de såkaldte »eco schemes«, i form af grønne tiltag på den enkelte bedrift, som vil kunne imødegå det vedtagne 25 procent fald i EU’s hektarstøtte fra de nuværende omkring 2.000 kroner til omkring 1.200 kroner pr. hektar.

Imidlertid har den danske regering kun lagt op til fem af disse eco schemes, henholdsvis på områderne økologi, græsproduktion, vegetabilsk planteproduktion, brak og præcisionslandbrug. Tilsvarende opereres der i Holland med omkring 20 og i England over 100 eco schemes.

Begrundelsen er, at Landbrugsstyrelsen har et forældet it-system, som ikke kan håndtere en sådan ordning, kom det frem på mødet.

20 procent til søjle II

- Det er helt utroligt. Lande som Polen er meget længere fremme, og når vi samtidig har Europas mest digitaliserede landbrug, påpegede Torben Povlsen, og krævede mindst 15 yderligere muligheder for at få hektarstøtten hævet.

Samtidig frygter han, at der føres flere midler over fra den såkaldte søjle I (hektarstøtten, red.) til søjle II, hvor der skal investeres i ny miljøteknologi for at hente støtte. I den nuværende CAP-periode er der herhjemme overført 7,5 procent til søjle II, men i næste periode lægges op til en forøgelse til 20 procent.

- Derfor er der både risici for os landmænd i den nye reform, men også muligheder for i de lagte rammer at deltage i den grønne omstilling, og samtidig forhåbentlig sikre en stærk bundlinje ude på de enkelte bedrifter, lød det fra landboforeningsformanden ved formiddagsmødet, som bød på mange spørgsmål og kommentarer til Asger Christensen, der selv er landmand ved Vamdrup.

Strukturen under pres

Finn Andersen fra Slude fremhævede, at dansk landbrug har klaret sig gennem den strukturudvikling, som med den nye reform for alvor bliver sat under pres. Martin Boe Madsen, Ebberup, som ligeledes er medlem af Centrovice-bestyrelsen, frygtede at den lettere jord kan blive værdiløs med den nye CAP-aftale.

Også efterafgrøder, glyphosat og giftige planter som engbrandbæger blev bragt ind i debatten.

- Vi er foran i Danmark, men vi kan frygte, at vi med disse kommende eco schemes måske skal investere i droner eller anden højteknologi for at få hævet hektarstøtten, mens tyskerne kan nøjes med at søge til den første pc eller gødningsplan på gården, kommenterede Peter Høj fra Ny Stenderup.

- Det er klart, at vi i Europa er på vidt forskellige niveauer. Det er vigtigt at have øje for den fortsatte konkurrenceevne, men heldigvis har vi stor indflydelse, når vi har hænderne oppe af lommerne dernede, pointerede Asger Christensen, der for to år siden blev valgt ind i EU-parlamentet.