Under ledsagelse af stor folkelig debat skyder der solceller i massevis op i landskabet og på landbrugsjorden. – Det er på høje tid, vi får viden om muligheden for at kombinere el-produktion og afgrødedyrkning på landbrugsjorden, siger AU-professor.
- Vi ved reelt ikke en skid om hele det her område, og vi er kommet alt for sent i gang, lyder det ærligt fra professor Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi – Klima og Vand.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
19. september 2026
9 min · 18. september
Græsstøtte er uafklaret, gødningsloven møder både EU-klage og opbakning, og smågriseeksporten styrer mod nye rekorder.
Her midtvinter er henholdsvis græsblandingen og vinterhveden i agrene mellem solcellerne kommet fint. I foråret skal vårafgrøden blå lupin etableres i den sidste af de tre 10-meter brede dyrkningsstriber, der skal måles på, viser Uffe Jørgensen. Foto: Bøje Østerlund.
På dette dronefoto ses det skråtstillede solpaneler, der er orienteret direkte mod syd og de lodretstillede solceller, der står nord/syd. I begge tilfælde dyrkes afgrøder imellem rækkerne og i begge tilfælde er der et referenceareal i forlængelse af solcellearealet. Foto: Jens Bonderup Kjeldsen
Stolperne, der bærer solpanelerne, er rammet i jorden og har en tværplade øverst til at modstå sideværts belastninger. Med præcis kørsel kan der dyrkes ganske tæt op solpanelerne. – Vi drøfter ligefrem, om det vil være formålstjenligt at så en bivenlig blomsterblanding i striberne, hvor solcellerne står, fortæller Uffe Jørgensen. Foto: Bøje Østerlund.