Regnen falder stille over skovene Nyhave og Bøgebjerg på Holstenshuus Gods denne morgen. 

Omgivet af våde blade og grene er skovejer Ditlev Berner og driftsleder John Hansen i færd med at gennemgå skovene til fods. Formålet er at lægge en plan for driften det kommende år. 

Nyhave og Bøgebjerg er ikke de eneste skove, de gennemgår. Hvert år bruger Holstenshuus Gods ti halve dage på at lave en gennemgang af godsets i alt 600 hektar skov. 

- Vi bruger gennemgangen til at planlægge, hvad der skal gøres hvornår i skovene, fortæller Ditlev Berner til journalisten fra Effektivt Landbrug, mens den lille delegation forlader en skovsti for at trænge dybere ind under trækronerne. 

Tørkeeffekt

Skovejeren peger på nogle cypresser.

- Se, grenene er fyldt med klaser af frø. Det er på grund af tørken sidste år. Det får cypresserne til at producere usædvanligt mange frø året efter, fortæller han.

Mellem cypresserne står der unge egetræer. Oprindeligt stod der én række eg for hver række cypres. Men efter en kraftig udtynding for nogle år siden blev mange af cypresserne fjernet, da de var ved at tage pladsen fra egene. 
Ditlev Berner og John Hansen bevæger sig videre ind i en sitkagran-plantage. Her er træerne plantet i 2017.

- De druknede nærmest i det våde efterår 2017, og så kom tørken i 2018. Det var for hård kost for planterne, og derfor er mange af dem nu døde og skal plantes om, fortæller Ditlev Berner. 

Han diskuterer tidspunktet for omplantningen med John Hansen. Sitkagranerne kan vælte i en storm, men plantagen er beskyttet af blandt andet bevoksninger med eg og nobilis-træer mod syd. Det kræver dog, at bevoksningerne omkring plantagen får lov at stå i nogle år endnu, og spørgsmålet er, om det er optimalt for driften? 

- Det kan være et puslespil at plante træer, så de står i ly af andre, forklarer Ditlev Berner, der kan de kraftigste af stormene/orkaner i Danmark på fingerspidserne: 1967, 1976, 1981, 1999, 2005, 2013, m.v. 

Vurderinger

Vi bevæger os over i et stykke med Nobilis-graner. De producerer usædvanligt mange kogler i år.

- Det er en følge af sidste års tørke. Tørke skader granproduktionen 2-3 år frem, fordi kogleproduktionen tager kraften fra træet, fortæller John Hansen.

I et andet stykke, hvor der står yngre nobilisgraner, bliver han enig med Ditlev Berner om at stoppe topvæksten på de pæneste træer, så de kan bruges til juletræer. 

Vi går videre ind i en yngre bøgeskov. Her er udfordringen at give træerne tilstrækkeligt meget plads til, at de kan udvikle en krone. Men de skal heller ikke stå for tyndt, så der kommer for meget lys ned på stammerne med grenskud til følge. Det gør nemlig træet sværere at sælge til kunderne, der foretrækker ensartet træ.

Efter lidt snak frem og tilbage bliver Ditlev Berner og John Hansen enige om, at bøgebevoksningen skal tyndes let til næste år. 
Gåturen fortsætter i det kuperede terræn, mens de to skovfolk skiftevis kigger vurderende op i træernes kroner og ned i skovbunden for ikke at snuble i nedfaldne grene og huller. 

Opgaver

John Hansen og Ditlev Berner stopper ved et skovstykke med Douglasgran. Der er også ahorntræer i stykket, men nogle steder har bregner taget magten fra dem. De to skovfolk diskuterer, om stykket skal kratryddes eller ej.

Ditlev Berner og John Hansen besøger også et lille areal, der er groet til med birk. De bliver enige om at rydde det, så der kan plantes træer, som kan producere tømmer. Lidt senere kigger de på en ahornskov med utilfredsstillende vækst, og diskuterer fordele og ulemper ved at rydde den til fordel for at plante bøg. 

Et tredje sted er der en lysning, hvor Ditlev Berner og John Hansen vurderer, at der er plads til at plante 4-5 rækker med Douglas. Et fjerde sted er der et drænrør, der er stoppet til med jord og blade. Ditlev Berner pirker i røret med en stok, men det lykkes ikke at få vandet til at løbe ordentligt. I stedet bliver det noteret, så det kan fixes ved en senere lejlighed. 

Opsamling

Efter 3 timers gennemgang går turen tilbage til godskontoret, hvor Ditlev Berner i samarbejde med John Hansen noterer alt det, der skal gøres i den kommende tid, i et regneark. 

I regnearket kan Ditlev Berner se en arbejdsplan for hver enkelt af de mange skovstykker – også kaldet litraer – som godsets 600 hektar med skov er delt op i. 

Regnearket er lavet, så Ditlev Berner nemt kan udskrive lister for de forskellige arbejdsopgaver – kratrydning, udpegning af træer til fældning, sprøjtning, osv. 

Han giver listerne til John Hansen, som så kan tilrettelægge sit arbejde bedre sammen med sin kollega, skovarbejder Mads Hansen.