Selvom Claus Bruun Jørgensen har det lange lys på med strategiske og taktiske manøvrer på grund af tidernes gunst, slipper han naturligvis ikke hverdagen og produktionen af syne.

- Da vi i marts måned begyndte at se en øget smågrisedødelighed, gik vi straks i gang med at afsøge årsagerne. Vi havde møder med foderleverandøren, dyrlægen og medarbejderne. Det er jo alvorligt, når smågrisedødeligheden stiger med tre procent. Tilmed, når det er store grise, der dør.

- Alle får det skidt. Medicinforbruget stiger, og vi blev nødt til at reagere. Der blev taget spytprøver, obduktioner og blodprøver og andre tests, men lige lidt hjalp det.

Skifter vaccine

I juni eskalerede problemet, og hjælpen kom fra Tyskland.

- Det blev faktisk min aftagers dyrlæge i Tyskland, der løste mysteriet. Herfra blev der ensidigt peget på et skift i den slags PCV2-vaccine, vi havde foretaget tidligere på året, forklarer Claus Bruun Jørgensen uden på nogen måde at ville bebrejde sine danske samarbejdspartnere.

- Der findes jo flere forskellige typer PCV2-vacciner, og jeg vil ikke nævne, hvilken vi anvender. Det er nemlig sådan, at en bestemt type vaccine kan fungere godt et sted og altså dårligt et andet. For os betød det, at vi vendte tilbage til den vaccine, vi tidligere havde anvendt, og det løste problemet.

PCV2-vaccine gives mod det, der tidligere var kendt som ødemsyge, og som påvirker organismens immunforsvar.

Tilfreds med foderaftale

Til de mere rutinemæssige og operationelle opgaver hører også fornyelsen af færdigfoderkontrakter.

- Det er én uge siden, jeg lukkede kontrakterne for henholdsvis smågrisefoder og sofoder. Buddene, jeg fik, lå utroligt tæt på hinanden, og det er jeg glad for. Prisen betyder, at jeg kommer til at fodre en smule billigere end sidste år, så det er jeg meget tilfreds med.

- Jeg turde ikke vente længere, og licitationen endte med, jeg fik leverancerne delt mellem to firmaer. Det kan jeg gøre, så længe jeg hele tiden kan modtage hele læs. For sofoderets vedkommende blev det samme leverandør som sidste år alene af den grund, at jeg har været rigtigt godt tilfreds med kvaliteten, og at jeg har skiftet både driftsleder og fodermester. Så syntes jeg, der var for dristigt at skifte en tredje faktor, for så ved man jo ikke, hvor man står.