Investeringsselskabet CuraInvest er sat i verden for at tilbyde et anderledes og billigere produkt til folks formuer, end de typisk oplever, lyder det fra porteføljemanager.
1 procent årligt.
Så lille en andel af formuen skal man betale i omkostninger, hvis man lader investeringsselskabet CuraInvest pleje sin portefølje via en fuldmagt. Sådan lyder målsætningen i hvert fald – målt over tre år, fortæller Jens Kornbeck, der er porteføljemanager i investeringsselskabet.
Han var i januar 2022 med til at etablere CuraInvest for at udfordre blandt andre bankernes omkostninger ved formuepleje, som ofte ligger omkring 1,5 procent eller mere.