Der foregår ingen direkte dialog mellem Anima og L&F om dusøren til et videoprojekt, hvor konventionel kyllingeproduktion skal vises frem for offentligheden. Dusør eller ej, så kommer L&F dog til at gennemføre et videoprojekt, fortæller fjerkræformand.
Der har ingen direkte dialog været mellem Anima og Landbrug & Fødevarer om den dusør på en halv million kroner, som dyreværnsforeningen for nylig stillede i udsigt til den landmand, der vil give fri adgang til at dokumentere forholdene i en konventionel kyllingeproduktion. En dusør, Landbrug & Fødevarer i sidste uge via en pressemeddelelse bød ind på.
Det oplyser begge parter til Effektivt Landbrug.