Julen er blandt meget andet også flødens fest. I hvert fald regner Arla med, at vi ligesom tidligere julemåneder vil købe mere end dobbelt så meget fløde som i årets øvrige måneder.
En af decembers traditioner er ifølge Arla »gaver, kalenderlys – og piskefløde.« Fløde, som blandt andet går til risalamande.
Salgstal fra Nielsen ScanTrack på vegne af Arla viser, at der de sidste tre år er blevet langet gennemsnitligt 6,4 millioner kartoner halvliters fløde over disken i julemåneden, og Arla regner med, at det vil gentage sig i år.