Advokat opfordrer til retssag: Er Coop bag misledende retorik?

Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse retter kritik imod Danmarks Naturfredningsforening for en reklame, der skal hverve nye betalende medlemmer til foreningen. Reklamen peger på, at sprøjtemidler er skyld i, at de danske vandværker må lukke på stribe, men det er der altså ikke hold i, lyder kritikken fra foreningen, der nu overvejer at bringe sagen for retten.

- Igen og igen må danske vandværker lukke for pumperne, fordi de finder for meget sprøjtegift i grundvandet. Vi arbejder for rent drikkevand nu og i fremtiden. Du kan blive en del af løsningen.

Den salgstale kan man læse på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmeside i et opslag, hvori de opfordrer læserne til at tilmelde sig som medlemmer og støtte foreningen i at sikre renere grundvand. Men spørger man Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (FFBG), er reklamen misvisende.

- Vi vil ikke finde os i flere landbrugs-justitsmord. Vores dyrkningsflade skal ikke dømmes ud fra følelser og folkestemninger, udtalte Ulrik Lunden, der er formand for FFBG, tilbage i december.

Og ikke nok med, at reklamen ifølge foreningen er misvisende – nu overvejer den også at gå rettens vej med sagen.

- Det er efter min vurdering skærpende, dels at man uberettiget hænger en erhvervsgruppe ud, dels, at alt tyder på, at dens koncipist (person, der laver et skriftligt udkast, red.) selv er klar over det, eftersom det eneste ord, der er taget ud, er ordet »landmænd«, lyder det fra advokat Hans Sønderby, der repræsenterer FFBG.

- Ordene »brug af sprøjtegift« og »forbud hvor grundvandet dannes ude på landet« er naturligvis rigeligt til at identificere den påståede kilde, tilføjer han.

- Ikke landbrugets skyld

I reklamen står der endvidere, at »brugen af sprøjtegift truer vores rene drikkevand. Målinger fra 2016 viser nemlig, at der var rester af sprøjtegift i mindst hver fjerde drikkevandsboring«. Men kigger man nærmere på de nyeste tal om sløjfninger af boringer fra Miljøstyrelsen, tegner der sig et noget anderledes billede.

Sløjfninger af drikkevandsboringer fordelt på stoffer. Kilde: Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

I perioden 1999 til 2019 er der i alt sløjfet 97 boringer. Men ifølge en analyse af tallene foretaget af FFBG, og som det fremgår af figuren, er hovedårsagen til sløjfningerne BAM – et nedbrydningsprodukt fra produkter, som er anvendt af vandværker og af forbrugerne som plænerens. 

Analysen peger endvidere på, at de resterende 11 sløjfninger alle er sket på grund af såkaldte punktkilder såsom vaskepladser, lossepladser og det offentliges, industriens og privates brug af sprøjtemidler. Bentazon er det eneste stof, der i dag er tilladt at anvende på landbrugets dyrkningsflade under skrappe betingelser.

- Punktkilderne har ført til, at vores dyrkningsflade er blevet uretmæssig dømt. Det er et ufagligt indgreb mod danske landbrugsbedrifter at dømme dyrkningsfladen for de forureninger, som private og punktkilder er ansvarlige for, lyder det fra Bente Andersen, agronom og fagchef FFBG.

En skjult aktør?

Spørger man advokat Hans Sønderby, bør FFBG afprøve sagen i retten. På baggrund af Bente Andersens fagoplysninger er der efter hans mening tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 267.

- Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside indeholder oplysninger, som kan opfattes som en beskyldning mod landmændene og deres dyrkningsflade for at være skyld i sløjfningen af drikkevandsboringer. Hvis den beskyldning ikke kan verificeres, vil domstolene kunne mortificere den (erklære ugyldig, red.), påpeger han.

Men retsspørgsmålet er måske ikke begrænset til straffeloven. Det kan ifølge advokaten, som er specialiseret i EU-ret, ikke udelukkes, at sigtelsen mod landmændene og deres dyrkningsflade har sammenhæng med, at DN har indgået partnerskab med dagligvarevirksomheden Coop. 

Mistanken bunder i, at Coop for få år siden i Sverige havnede i en retssag imod deres øko-markedsføring. Her måtte de svenske domstole underkende den svenske markedsføringskampagne rettet mod landbrugets dyrkningsflade.

Domstolene fandt ikke Coops opsigtsvækkende påstande rettet mod det konventionelle landbrug bevist. 

På DN’s hjemmeside reklamerer de for erhvervspartnerskaber, hvor selskaber kan støtte virksomheden i en konkret sag, som DN arbejder med via produktsalg, f.eks. ved at donere 1 kr. pr. solgt produkt til foreningen. Foto: Lasse Ege Pedersen

- Få kontrakterne frem

Derfor er det ifølge Hans Sønderby altafgørende, at der bliver kigget på kontraktforholdet mellem Coop og DN. For viser det sig, at foreningen har et finansielt incitament bag retorikken, eksempelvis hvis de modtager donationer for hvert solgte øko-produkt, så er det muligt, at sagen kan dømmes efter EU’s markedsføringslov.

- Som forening kan Danmarks Naturfredningsforening påberåbe sig en bredere ytringsfrihedsramme end en virksomhed som Coop kan. Men hvis DN har en kommerciel interesse i at styrke den økologiske dagsorden, så kan det skærpe forholdene, fortæller Hans Sønderby.

- Man kan godt mistænke, at reklamen i virkeligheden er et udtryk for, at Coop bruger DN som muskel til at sætte en dagsorden, som de selv ville havne i vanskeligheder for at kommunikere. Og hvis først der er tale om et brud på den europæiske markedsføringslov, så falder hammeren altså hårdt, afslutter han.

Afviser kritikken

Men spørger man Walter Brüsch, der er geologisk seniorrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening, er kommunikationen slet ikke en hetz mod landbruget.

- Det er jeg fuldstændig uenig i. Landbruget er fuldstændigt – og jeg mener fuldstændigt – uskyldig i det her. Det er myndighederne, der har svigtet, og der er nogen, der føler sig ramt her, uden at de behøver det, lyder det fra seniorrådgiveren.

Alligevel er der ikke nogen planer om at ændre i kommunikationen hos DN, fortæller Walter Brüsch, og tilføjer, at han er uenig med BG’s analyser.

- Det er rigtigt, at BAM har lukket rigtig mange boringer, men det er simpelthen ikke rigtigt, at de står for langt størstedelen af de boringslukninger, der er foretaget over de seneste 20 år, når man ser på Grundvandsovervågning og vandværkernes boringskontrol, siger geologen, der gennem mere end 30 år har arbejdet med vandets kredsløb og med transport og omsætning af naturlige og miljøfremmede stoffer i grundvandet.

- Men jeg har ikke nogen faktuelle tal, jeg kan begrunde det med – det er sådan en fornemmelse jeg har, tilføjer han.

daniel@agrinews.dk
telefon +45 24 64 58 55

Læs også

Formand: - Jeres forening står bag jer
Udfordrer landboformand: - Formand bør være en aktiv landmand
Dall: Vil mene min erfaring er en fordel
Udsigt til kampvalg i LandboSyd
Ministeren talte direkte til nordjyderne