I Landboforeningen Gefion oplever man, at både vandværker og landmænd efterspørger en ordning med årlig betaling fremfor en engangserstatning.

For vandværkerne kan en engangserstatning være ensbetydende med, at de skal optage lån, og de vil derfor hellere give erstatningen som en driftsudgift. For nogle landmændene er det mere attraktivt at få en årlig indtægt på arealerne fremfor en engangserstatning.

Men nu er der opstået usikkerhed om, hvorvidt der er tale om en ulovlig støtte, når vandværkerne giver årlige erstatninger. Derfor har Danske Vandværker bedt Landbrugsstyrelsen om svar. Men Landbrugsstyrelsen vil ifølge Gefion ikke give svar, før der kommer en officiel henvendelse fra Miljøstyrelsen.

Fnidder mellem styrelserne

- Det kan ikke være rigtigt, at vi sidder i saksen, fordi der er fnidder mellem styrelserne. Det skal de bare se at få løst, så vi kan få svar, siger Christian Lerche, der er bestyrelsesmedlem i Gefion og tovholder for foreningens politiske indsats omkring BNBO.

Christian Lerche har læst den politiske aftale, der ligger til grund for hele BNBO-indsatsen, og han undrer sig over, at man ikke kan få et klart svar. For allerede dengang aftalen blev lavet, var man opmærksom på problemet.

- Det er bare endnu et bevist på, at rammen omkring BNBO-aftalerne er himmelråbende ringe, og jeg forstår godt, at lodsejerne er usikre.

Christian Lerche, bestyrelsesmedlem i Gefion

- I den politiske aftale står der, at en kompensationsordning også skal tage højde for, at alle kan få dækket deres tab – uanset EU’s statsstøtteregler. Allerede i 2019 vidste man, at der kunne blive problemer. Derfor forstår jeg ikke, at der endnu ikke er fundet en løsning, siger Christian Lerche og fortsætter:

- Ellers bør styrelsen melde klart ud og sige, at erstatningerne skal være engangserstatninger så de ikke giver problemer med EU-retten. Det kunne de have gjort allerede i 2019, da aftalen blev indgået.

Medfører usikre lodsejere

Christian Lerche oplever, at usikkerheden om lovligheden af årlige erstatninger igen er en hindring for, at lodsejeren vil indgå frivillige aftaler. Og det forstår han godt.

- Det er bare endnu et bevist på, at rammen omkring BNBO-aftalerne er himmelråbende ringe, og jeg forstår godt, at lodsejerne er usikre.

- Først måtte vi kæmpe i retssystemet for en ordentlig erstatning – og det fik vi. Så smøler kommunerne med risikovurderingen og nu kommer så usikkerheden om statsstøtte, konstaterer Christian Lerche.

- Nu er der da ingen, der kan være i tvivl om, at det ikke er landbruget, der spænder ben for frivillige BNBO-aftaler, siger han afslutningsvis.