Bornholmske udfordringer løses med stærkt sammenhold

Lars-Ole Hjorth-Larsen ser med blandede følelser tilbage på sine 14 år som formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer, hvor han fremhæver vigtigheden af samarbejde og sammenhold.

- Vi køber 30 kg-grise og feder dem op, fortæller den tidligere bornholmske landboformand, som har syv ansatte på bedriften få kilometer syd for Aakirkeby. Privatfoto 57-årige Lars-Ole Hjorth-Larsen har sat punktum for et langt og spændende kapitel, der har fyldt over én tredjedel af hans liv. Foto: Jesper Hallgren Danish Crown overvejede for nogle år siden at lukke slagteriet i Rønne, men takket være stor opbakning og sammenhold lykkedes det et sikre slagteriets eksistens på Bornholm. Foto: Jesper Hallgren

Efter hele 20 år i bestyrelsen for Bornholms Landbrug & Fødevarer, heraf de seneste 14 år som formand, havde Lars-Ole Hjorth-Larsen længe før generalforsamlingen i marts proklameret, at han ikke ønskede at blive genvalgt.

57-årige Lars-Ole Hjorth-Larsen har dermed sat punktum for et langt og spændende kapitel, der har fyldt over én tredjedel af hans liv. Det har også været en tid med mange udfordringer, der har givet både sejre og nederlag.

Når han ser tilbage på tiden som formand er en af de største og vigtigste bedrifter, at han for nogle år siden var med til at redde det lukningstruede Danish Crown-slagteri i Rønne.

- Det var en kæmpe opgave, som vi dengang sammen fik løst på øen. Helt konkret skulle vi sørge for at øge antallet af slagtesvin med 50.000 om året og samtidig skulle vi reducere udgifter for 25 millioner kroner om året på slagteriet, fortæller Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Handlekraftig formand

Som formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer havde han naturligvis en vital position i redningsaktionen, og som svineproducent havde han sågar selv mulighed for at vise handlekraft. Og det gjorde han.

- Vi byggede selv til og udvidede vores svineproduktion på Brogaard med yderligere 12.000 slagtesvin om året, oplyser Lars-Ole Hjorth-Larsen, som på den måde tegnede sig for næsten 25 procent af de ekstra grise til slagteriet.

- Vi køber 30 kg-grise og feder dem op, fortæller den tidligere landboformand, som har syv ansatte på bedriften få kilometer syd for Aakirkeby, hvorfra der hvert år sendes omkring 38.000 grise til slagteriet i Rønne.

Udover grise passer Lars-Ole Hjorth-Larsen sammen med sine medarbejdere også 1.000 hektar jord. Han har selv 650 hektar og passer endvidere 350 hektar for sin lillebror, Jens-Axel Hjorth-Larsen, der har en mælkeproduktion i nærheden.

Besværlig og nødvendig

Lars-Ole Hjorth-Larsen glæder sig over opbakningen og sammenholdet, som dengang sikrede slagteriets eksistens på øen.

- Vi er gode til at stå sammen og samarbejde, og det er både vigtigt og nødvendigt, når man bor på en ø som Bornholm. Landbruget spiller generelt en stor rolle og betragtes som en ligeværdig del af erhvervslivet på øen, lyder det fra Lars-Ole Hjorth-Larsen.

Han har gennem de mange år som formand oplevet en stor udvikling – og store udfordringer inden for især klimaområdet de senere år.

- Vi kan ikke komme udenom den grønne omstilling. Der er ingen tvivl om, at det kommer til at koste en masse penge, og det bliver besværligt. Det er dog pinedød nødvendigt, understreger den bornholmske svineproducent.

- Det er, tilføjer han, dog også nødvendigt, at vi tænker mere globalt. Det kan ikke nytte noget, at man bare tror, vi kan sætte en klokke ned over lille Danmark og redde hele verden.

- Vi har i Danmark det mindste klimaaftryk i verden pr. produceret enhed, og derfor skal vi da øge produktionen. Det er da logik. Vi skal også have lov til at gøde mere, for det vil give højere udbytte på det samme areal, påpeger Lars-Ole Hjorth-Larsen, som efterhånden har fået »talt sig varm«.

Tåbeligt efterafgrødekrav

Han har efterhånden mange gange forsøgt at redegøre for sine synspunkter i forskellige sammenhænge. Han oplever dog, at det specielt blandt »almindelige« byboere og visse politikere indimellem er som at tale for døve øre.

- Det kan virkelig irritere mig, når man ikke forholder sig til fakta. Det er et stort problem, synes jeg, og det medfører også nogle beslutninger, der er helt hen i vejret, påpeger Lars-Ole Hjorth-Larsen og fortsætter:

- Jeg begriber blandt andet ikke, at Bornholm skal have så mange efterafgrøder fra næste år. De frivillige afgrøder skal udgøre 30 procent. Det er fuldstændig hul i hovedet. Den udvaskning, der kommer fra Bornholm, er under én procent af det kvælstof, der kommer flydende gennem Østersøen.

- Jeg tror, de har spillet kort om de farver. Der er ingen sund fornuft i det. Vi har stærk jord på Bornholm og skal have så mange efterafgrøder. Det er simpelthen så tåbeligt, og det bliver en meget stor udfordring, understreger han.

Landbruget ind med modermælken

Af Jesper Hallgren

Ligesom sin lillebror, Jens-Axel Hjorth-Larsen, har Lars-Ole Hjorth-Larsen fået »landbruget ind med modermælken«, som han selv udtrykker det.

De er begge opvokset på den gård ved Aakirkeby, hvor Jens-Axel Hjorth-Larsen, der er 52 år, i dag driver mælkeproduktion.

Brogaard, som ligger fem kilometer fra fødegården, købte Lars-Ole Hjorth-Larsen og ægtefællen Annette Hjorth, i fri handel for over 30 år siden. Parret fik siden tre døtre, Kathrine (28), Frederikke (26) og Benedikte (23).

Ingen af de tre børn er beskæftiget inden for landbruget, og de to ældste har forladt Bornholm og bor i København, hvor også den yngste har planer om at bosætte sig.

I faderens fodspor

Lars-Ole Hjorth-Larsens far, Lars Jakob Larsen, var i øvrigt også en landmand, som engagerede sig politisk, og han var i en årrække næstformand for De Danske Landboforeninger.

Det lå dog ikke i kortene, at han skulle gå i sin fars fodspor og involvere sig i landbrugspolitik. Gennem sin far kunne Lars-Ole Hjorth-Larsen konstatere, at det var enormt tidskrævende, og han ville hellere bruge tiden på andre ting.

Sådan gik det imidlertid ikke. Lars-Ole Hjorth-Larsen fik tilsyneladende stigende trang til at blande sig og til at få indflydelse blandt de bornholmske landmænd.

Alting har dog en ende, og Lars-Ole Hjorth-Larsen får nu omsider mere tid til andre ting. Han er blandt andet glad for at gå i naturen og læse bøger, og begge dele ser han frem til at få mere tid til.

Sparsom med gode råd

Den nye formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer, Frederik Tolstrup, skal ikke forvente en masse gode råd fra sin forgænger. Og det er helt bevidst.

- Nu har jeg forladt posten, og så synes jeg af princip ikke, at man skal blande sig, så det kommer jeg ikke til at gøre, understreger Lars-Ole Hjorth-Larsen, der – lidt presset – dog alligevel kommer med enkelte gode råd.

- Jeg mener, det er vigtigt at holde fokus på de lange linjer. Når man har med landbrug at gøre, kan man ikke skifte fra det ene til andet, så de lange linjer er afgørende, fastslår Lars-Ole Hjorth-Larsen og tilføjer:

- Skal jeg komme med et par andre ting er det at skabe en god medlemskontakt, og på en ø som Bornholm er det også vigtigt med samfundssind.

/ jhal

Læs også