Nytårsudtalelser fra de nord-, midt- og vestjyske formænd

Djursland afventer godkendelse af biogasanlæg

Af Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening

2023 bliver forhåbentlig året, hvor Djursland får godkendt et nyt fælles biogasanlæg.

Djursland Landboforening står bag en arbejdsgruppe af landmænd, der i de seneste par år har arbejdet på forskellige løsningsmodeller til, hvordan der på Djursland kan etableres et fælles biogasanlæg. Jeg mener, at en ansvarlig kommune, med egne udfordringer i den grønne omstilling og energiforsyning, bør takke ja til dette projekt.

Vi landmænd har brug for større strukturelle ændringer for at komme i mål med vores reduktion af CO2. Landbruget har brug for, at myndighederne tager denne opgave alvorligt og bakker op om den grønne omstilling i landbruget.

Det meste af efteråret 2022 har vi talt om CO2 afgifter – særligt i valgkampen – og det fortsætter i 2023. Flere landmænd følger bekymret med i debatten om, hvorvidt vores erhverv ender med at blive nedlagt. Ved høje afgifter kommer priserne på fødevarer til at stige, og vi ender med at importere kød, som har et langt større klimaaftryk end vores eget. Den yderste konsekvens bliver en hel eller delvis nedlukning af et erhverv, som ikke kan overleve på skæve konkurrencevilkår – og hvor skal maden så produceres?

Som Søren Søndergaard, formand for L&F, så rigtigt sagde i sin beretning på årets delegeretmøde, så bør vi ikke bygge en klimamur omkring Danmark. Klimanationalister gør ikke noget godt for klimaet. Drivhusgasser kender ikke til landegrænser.

Samtidig er det ikke uvæsentligt at understrege, hvor mange arbejdspladser det kommer til at koste, hvis landbruget bliver sat yderligere under pres. Fødevareklyngen alene står for 10,6 procent af beskæftigelsen i Norddjurs Kommune og 8,2 procent i Syddjurs Kommune.

Folketinget bærer et stort ansvar for sikring af et fremadrettet levedygtigt og sundt landbrugserhverv i Danmark.

Valgkamp truede vores eksistens

Af Leif Gravesen, formand for Fjordland

Som landmand har 2022 bragt en del glæder. Udover en nem og relativ fin høst har mælkeproducenterne oplevet gode priser, mens svineproducenter stadigt hænger i bremsen. Cororaen er holdt så meget i ave, at vi som tidligere kunne mødes til generalforsamlinger, dyrskuer, Åbent Landbrug, kongresser og messer. Samværet mellem landmænd og det direkte møde med det omkringliggende samfund betyder mere, end vi anede. 
Krigen i Ukraine har til gengæld skabt en ny, global krise. Vi har mærket det på stigende energipriser, usikkerhed om råvarepriser og mangel på kunstgødning, og landmænd med ukrainske medarbejdere har haft krigens gru og personlige bekymringer helt tæt på hverdagslivet. 
Den internationale krise har kraftigt understreget behovet for fødevaresikkerhed, men trods det har landbruget i Danmark politisk set følt sig truet på sin eksistensberettigelse som global leverandør af sunde, klima- og miljøvenlige fødevarer. 
77 procent af danskerne mener ifølge en meningsmåling, at dansk landbrug fylder tilpas meget eller sågar for lidt. Alligevel måtte vi igennem en valgkamp til Folketinget, hvor især de røde partier bød hinanden op med krav om halvering af den animalske produktion, sprøjteforbud på 200.000 hektar og en ødelæggende CO2-afgift på landbruget. 
I skrivende stund ved vi ikke, om en ny regering har tænkt sig at omsætte de meldinger til politisk virkelighed. Der er dog ingen tvivl om, at 2023 bliver endnu et år med grøn omstilling. 
I Fjordland har vi fusionen til Danmarks største landboforening kørt helt plads og rykker ud fra maskinhuset med flere muskler, det rette grej og den fornødne viden. Sammen med kunder og medlemmer arbejder vi videre med realistiske klimaløsninger – biogas, lavbundsjorde, solceller, effektive virkemidler i vandmiljøet og så videre – men forandringerne skal også hænge sammen økonomisk som en forretning. Ellers svigter vi vores rolle som leverandør af fødevarer til hele verden.   

Krigen i Ukraine sætter dybe rødder

Af Anders Arhenfeldt, formand for Landboforeningen Midtjylland

2022 har været et meget anderledes år end det, vi kender. Det begyndte med en forfærdelig krig i Ukraine, som berørte alle vores ukrainske ansatte. Det var en tragedie, der kom tæt på de danske landmænd, hvor nogle af de ansatte ønskede at komme hurtigt hjem til Ukraine for at kæmpe for deres land. Andre landmænd har ansat ukrainske flygtninge efter særloven. Så krigen er kommet tæt på de danske landmænd.
Følgevirkningerne af krigen har været store for landbruget med stigende priser på el og olie, hvilket efterfølgende har medført stigende inflation og deraf stigende renter, som har ramt alle danskere og landbruget.
Hvordan 2023 bliver, kan være svært at gætte på. Men ét er sikkert, priserne vil næste år igen svinge fra dag til dag. Så landmændene skal fortsat være gode til at købe og sælge.
Fødevaremangel og energikrise er endnu ikke gået op for mange af vores politikere. De kører stadig i den samme rille. Store CO2-afgifter, mere biodiversitet, store pesticidfrie arealer til drikkevand truer os i 2023. Nogle politikernes mål er at få betydelig mindre landbrug i Danmark. Det vil være til stor skade for landdistrikterne og forbrugerne, der allerede er hårdt ramt af stigende fødevare- og energipriser.
Ukrainerne er underlagt en despot og diktators onde luner. I Danmark er vi underlagt tidsånden og uforstandige, demokratisk valgte politikere. Vi danske landmænd risikerer ikke vores liv og helbred. Men til gengæld er vores erhverv og økonomi truet af en CO2 afgift i en størrelse, som måske vil knuse en stor del af dansk landbrug. Landbruget i Danmark begyndte for cirka 7.000 år siden med rydning af skov og dræning med grøfter. Nu ser det ud til, at vi skal bombes tilbage til urtiden uden tanke for, at der i en stor del af verden mangler mad.
Skulle krigen i Ukraine stik mod forventningerne slutte i 2023, så kommer vi ikke tilbage til tiden før Ruslands invasion i Ukraine. Vi må som landmænd ruste os til svingende priser og vedvarende trusler fra politikerne.

Et forandringens år er omme

Af Kurt Mølgård Jørgensen, formand for NF Plus

Endnu et år er gået. På mange områder et forandringens år, forårsaget af både indenlandske og udenlandske begivenheder. Den igangværende frygtelige krig i Ukraine påvirker os alle. Det er frygteligt her i vores oplyste verden at være vidne til at se et land blive skudt i grus, og hvor et af formålene er at skade civilbefolkningen og livsnødvendig infrastruktur mest muligt. Vi er forpligtiget til at støtte ukrainerne mest muligt, både med militær- og økonomisk samt humanitært. Vi skal huske på, at ukrainerne også fører vores krig i bestræbelserne på at opnå fred, frihed og fredelig samhandel.

I vores hjemlige andedam fumler vi lige nu rundt i implementeringen af en ny EU-reform. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at vi landmænd og vores rådgivere skal agere i så betydende forudsætninger uden at kende spillereglerne. Det nye regelsæt træder i kraft den 1. januar 2023. Det ville være klædeligt at erkende situationens kaos og udsætte implementeringen med et år.

I skrivende stund pågår svære forhandlinger om dannelse af en flertalsregering. Et af formålene synes at være undgåelse af en advokatundersøgelse med henblik på at rejse en rigsretssag. Det er ikke særligt kønt at være vidne til, at lov og ret er blevet en handelsvare. Der bliver slugt store kameler, og nogle får kamelerne helt galt i halsen. Men vi må videre, og lad det så være en absolut engangsforestilling med så tåbelig en adfærd i minkskandalen. Der er en hån mod de involverede, at udbetalingerne ikke er afsluttet.

Der pågår aktuelt besværlige forhandlinger om en CO2-reduktion, specielt i landbruget. Fakta er, at erhvervet er i fuld gang med at løse problemstillingen. Vi må erkende, at vi ikke kan løse hele problemet via reduktion i udledningen, men supplere med teknologiske løsninger, såsom biogas, pyrolyse og Power To-X samt lagring af CO2 i undergrunden. Det er dog for fattigt at ville løse opgaven med horrible afgifter. Det vil uværgeligt give stigende fødevarepriser, men det vil man imødegå ved at lægge en afgift på importerede fødevarer. Men er det i virkelighedens verden lovligt? 

CO2-afgift kan stække grønne investeringer

Af Carl Christian Pedersen, formand for Agri Nord

Herfra skal fortsat lyde et bestemt »nej tak» til en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Men med det nye regeringsgrundlag står det desværre klart, at Folketingets politikere ønsker dansk enegang på området. Mit nytårsønske er derfor, at de ansvarlige politikere grundigt overvejer de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.
Når politikerne ser en CO2-afgift som en del af løsningen, er min klare forventning, at det bliver en fair og håndterbar afgift.
Der er stor risiko for, at en CO2-afgift fjerner penge, der skulle bruges til investeringer i grønne løsninger på de enkelte landbrug. Ifølge udspillet skal pengene ganske vist retur til landmændene, men der er overhængende fare for, at både penge og tid går tabt i bureaukrati eller forsvinder til andre formål.
Mit råd til politikerne skal lyde: Husk nu at tænke hele løsninger, så vi stadig kan være en stor og stærk fødevarenation. Succesen i dansk landbrug er nemlig båret af erhvervets evne til at udvikle sig selv.
2022 har været præget af energikrise, inflation og politisk usikkerhed både i ind- og udland. Vilkår, som vi desværre bærer videre ind i 2023.
Vi nærmer os et-årsdagen for invasionen af Ukraine, og vores sympati og medfølelse i Agri Nord går til befolkningen i Ukraine og til de mange herboende ukrainere, der yder en stor indsats på vores landbrugsbedrifter og virksomheder.
Trods en bred funderet politisk landbrugsaftale i 2021 viste den seneste valgkamp en uskøn retorik rettet mod landbruget og en vild overbudspolitik på høj CO2-afgift til vores erhverv og inddragelse af landbrugsjord til andre formål end fødevareproduktion.
Der er behov for ordentlige rammevilkår og politisk langsigtede løsninger, så vi kan investere i grønne løsninger med ro i maven. De ambitiøse klimamål kræver politisk vilje til at investere i erhvervet. Hertil kommer behovet for en afbureaukratisering, så implementeringen af gode, grønne løsninger ikke forpurrer de gode intentioner.
Lad os satse på udvikling frem for afvikling. Ikke alene med ord og symbolsk klimapolitik, men med handling og begavet indsats – også så den enkelte landmand kan se positive tal på bundlinjen.
Dansk landbrug er under pres, men hvis vi i fødevareklyngen formår at samarbejde og ikke rammes af urimelige politiske krav, er der stadig en god og sikker fremtid for vores erhverv.

Min sidste nytårshilsen

Af Niels Vestergaard Salling, formand for LandboNord

Vi har nu fået den nye flertalsregering SVM, og det var den bedste mulighed for landbrugets fremtid, når der ikke kunne blive et blåt flertal. I regeringsgrundlaget står der blandt andet, at der skal mere fart på mink-erstatningerne, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles, og det er en afgørende forskel til en ren rød regering.

Der kommer nu en CO2 afgift på Landbruget, men i hvilken form ved vi ikke endnu, det vigtigste her er, at de afventer Michael Svarre-udvalgets indstilling. Samtidigt med vil man kigge på, hvad der sker internationalt, og det er også godt.

Som altid er jeg optimist på vores erhvervs vegne, vi har et landbrug, der er i rivende udvikling også på det grønne område, og derfor vil det være helt tåbeligt at nedlægge det landbrug, der kan vise resten af verden vejen. Det betyder ikke, at det bliver nemt med nogen former for CO2-afgift, men det betyder formentlig, at vi har en mulighed for udvikling og dermed en fremtid for erhvervet.

Jeg glæder mig over, at vi i mange kommuner har fået et bedre samarbejde via de klimasnakke- og partnerskaber. Her har vi nemlig fællesfront og kommer ikke til at lykkes, hvis ikke vi hjælper hinanden.

Alderen på nutidens landmænd betyder, at der om 15 år, kun er cirka 20 procent af de landmænd, der driver landbrug i dag, der er under 65 år. Det betyder, at der vil komme mange landbrug til salg og kan markedet så opsluge disse? Formentlig er svaret ja, da jord altid er en mangelvare. Men derfor er det ikke sikkert, at fremtidens landmænd kan, men det kan fremtidens investorer som rig- og erhvervsmænd, der ønsker at sikre sig jord til grøn energi eller grønt aflad samt regeringen til biodiversitet med mere.

Vores største udfordring vil blive at få del i de grønne investeringer og ikke mindst i den CO2 reduktion, der opnås, for gør vi ikke det, står vi tilbage med en »sort« produktion, hvis grønne tiltag og gevinster alle andre er rendt med.

Jeg har truffet den beslutning, at efter 12 år som formand for LandboNord er det tid til at stoppe. Det er et spændende job at være formand og et job fyldt med udfordringer og muligheder, så det er svært at slippe. Formandsposten er kun til låns fra medlemmerne, så jeg skal sikre, at den næste formand får en god start. LandboNord har lavet en ny strategi over de næste tre år, vi bygger til i rådgivningen, har en god økonomi, og dermed er der en god start for den nye formand, som skal vælges efter generalforsamlingen den 23. marts. Tak for, at jeg fik lov og repræsentere jer medlemmer. Jeg tror og håber på det bedste for dansk landbrugs fremtid.