Linds A/S fra Vildbjerg i Vestjylland er kendt for et kæmpe sortiment af varer til både landbrug og private. Det gælder for eksempel staldartikler, ensilageudstyr, værktøj, redskaber mm og derudover dagligvarer som fødevareemballage, toiletartikler, service, papirvarer mm.
Det sælges både via webshop og gennem lokale salgskonsulenter, som gerne kommer på kundebesøg.

Siden i foråret har det fynske og langelandske område været dækket af to kvindelige salgskonsulenter, begge med erfaring og baggrund i landbrugssektoren.

Birgitte Abildgaard Westh, der har været driftsleder i 10 år i en større svineproduktion, tager sig primært af svineområdet og artikler til agerbrug, medens Grethe Nørager har kvæg og det private kundesegment som det primære arbejdsfelt. Grethe Nørager er opvokset på et landbrug, og har de seneste otte år været ansat hos Land & Fritid.