Der er mange, store udfordringer for de bornholmske landmænd, fastslog formand Frederik Tolstrup, da han for første gang aflagde beretning i Bornholms Landbrug & Fødevarer.
Frederik Tolstrup afløste for et år siden Lars-Ole Hjorth-Larsen som formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer, og han aflagde således for første gang beretning, da foreningen holdt generalforsamling på Hotel Balka Strand i Nexø.
Foran de 120 medlemmer, medarbejdere og gæster, der var til stede, kom den »nye« bornholmske formand naturligvis ind på de store udfordringer, der er på Bornholm. Her betegnede Frederik Tolstrup kvælstofreduktionen som den største politiske udfordring.
- Vi skal have flere efterafgrøder på vores marker, og vi får også krav om mange nye minivådområder. Selvom vi forsøger at begrænse udledningen af kvælstof, vil det sandsynligvis ikke ændre Østersøen synderligt. Bornholm står ikke for en ret stor del af kvælstofforureningen.
- Det argument bider dog ikke på politikerne. De henholder sig til, at et bredt flertal i Folketinget har vedtaget målsætningerne. Det er op ad bakke, at vi skal reducere, fordi det er politisk bestemt. Ikke fordi Østersøen får noget ud af det, lød det videre fra Frederik Tolstrup, der påpegede, at kvælstofreguleringen især vil ramme de bornholmske griseproducenter hårdt.
Uforstående indsatskrav
Den bornholmske viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, kom i et debatindlæg også ind på Vandområdeplan 3, der medfører et for Bornholm helt uforstående indsatskrav med en kvælstofreduktion på 43 procent.
Hvis det står til troende, betyder det blandt andet, at Bornholm skal have etableret et sted mellem 60 og 100 minivådområder inden udgangen af 2025.
- Et andet problem, vi har oplevet i erhvervet det seneste år, har været høje energipriser. Bornholmerne betaler – med afgifter – faktisk nogle af verdens højeste el-priser, og det er et stort problem for vores fødevareproduktion, sagde han og tilføjede:
- Det bliver for eksempel dyrere for landmændene at lave grisekød på Bornholm i forhold til produktionsprisen i Jylland, alene på grund af Trefors nye afgiftsstruktur. For mælkeproducenterne er denne forvridende situation endnu værre. Først betaler de en høj nettarif hjemme på gården, og dernæst betaler deres mejeri.
Underskud i foreningen
Økonomien i Bornholms Landbrug & Fødevarer er også udfordret, og regnskabet viser et underskud på 890.000 kroner, hvilket direktør Thomas Bay Jensen, der fremlagde regnskabet, betegnede som »ikke tilfredsstillende«.
- Når alting er summeret op, så er de samlede indtægter på niveau med 2021, men de er samlet 850.000 kroner lavere end budgetteret. Der er ikke tale om enkeltstående opgaver eller et enkelt område, som vi har overbudgetteret, men en generel tendens til et lavere salg. På omkostningssiden har det også været på niveau med 2021, og 75.000 kroner større end budgetteret med i 2022, oplyste Thomas Bay Jensen.
På generalforsamlingen blev der foretaget en enkelt ændring. Efter 10 år i bestyrelsen ønskede Jens S. Koefoed ikke genvalg, og han blev afløst af Rasmus K. Brunke.
Pris på den gode arbejdsplads
Bornholms Landbrug & Fødevarer sætter pris på den gode arbejdsplads, og det blev SP-Agro, der løb med den titel.
SP-Agro er en virksomhed i konstant udvikling. Og medarbejdernes trivsel sættes i højsædet, da vejen til gode resultater er glade medarbejdere som trives. Mødestabilitet og ærlighed er nøgleordene til virksomhedens kerne.
SP-Agro bestræber sig på at følge udviklingen i dansk landbrug. Derfor testes nye tiltag, og det gøres en aktiv indsats for klima, velfærd og natur.
Firmaet ønsker at være med til at uddanne nye og kompetente medarbejdere til landbruget og har derfor altid en håndfuld elever på besætningerne samt skoledrenge og piger.
Det var medarbejderne, der stod bag indstillingen, og her havde hver skrevet en begrundelse for at det skulle være SP-Agro, der løb med titlen »Den Gode Arbejdsplads«, der blev honoreret med en gavecheck på 5.000 kroner.
/ jhal