Det er de samme mennesker, der giver hinanden lov til at udlede tonsvis af spildevand i de midtjyske vandløb, som sidder for bordenden og prioritere millioner af kroner til vandløb, så de kan opnå god økologisk tilstand. Det hænger ikke sammen, mener formanden for Landboforeningen Midtjylland, Frede Lundgaard Madsen.
De var der alle sammen. Emnerne om fællesskab, sammenhold, ansvar, solidaritet, generationsskifter, miljø og klima, Roundup, reduktion af kvælstof, vådområder, kollektive virkemidler, BNBO og Beder-sagen, da Landboforeningen Midtjylland holdt generalforsamling tre måneder senere end først planlagt.
Især et emne lå både formanden, Frede Lundgaard Madsen og flere af deltagerne meget på sinde, måske især set i lyset af spildevandshistorien fra København.
- Det er jo ikke bare i København, man vil lukke store mængder spildevand ud. Viborg Rensningsanlæg lukker store mængder urenset spildevand ud i Nørreåen. Var det ikke noget for landboforeningen at finde ud af, hvor mange tons, der lukkes ud, spurgte Jens Mortensen fra Viborg, efter formanden i beretning havde været inde på emnet.
Målet er god økologisk tilstand
Landboforeningen Midtjylland, blandt andet formanden, er repræsenteret i arbejdet med vandrådene i både oplandet til Randers Fjord og Limfjorden, hvor man kigger på vandløb, der er i risiko for ikke at opnå god økologisk tilstand og blandt andet er med til at vurderer hvor millioner af kroner kan gavne vandløbene så de kan opnå god økologisk tilstand.
- Lige nu sidder vi og skal prioritere 43 millioner kroner i Gudenåsystemet. Det er de selv samme mennesker, som sidder og giver hinanden lov til at lukke spildevand ud og det hænger bare ikke sammen, sagde formanden, som undrer sig over, at man som landmand kan have et vandløb, som bliver pålagt en indsats.
- For hvorfor i hulan, skal vi lave indsatser, hvis spildevandet er problemet, lød det.
Udledning af næringsstoffer
Det frustrer Frede Lundgaard Madsen, at han gang på gang skal høre, endda inden for egne rækker, at udledning af spildevand, slet ikke er noget problem.
- Vi er i gang med at grave os ned i »suppen« omkring udledning af næringsstoffer og urenset spildevand i Gudenå-systemet, og dermed også Nørreåen. Det er dybt tankevækkende, at vi kan opleve selv de rødeste politikere accepterer, at badevandskvaliteten i Silkeborgsøerne først i 2035 har en kvalitet, så det er forsvarligt at bade i vandet, alene af den årsag at der bliver lukket for meget kloakvand ud. Vi skriver altså 2020, forklarede formanden, og fortalte, at foreningen er ved at undersøge forholdene i søerne i Viborg.
Antal overløb er ukendt
En af de helt store udfordringer i spildevandsproblematikken er, at man ikke ved, hvor mange overløb der er rundt omkring i landet.
- Jeg har fået fortalt, at der er 92 overløb i Silkeborg Kommune og 120 i Viborg, men kommunerne ved ikke, hvor store mængder spildevand der udledes. Og de indberetninger, der kommer fra kommunen til miljøstyrelsen, er omgivet af stor usikkerhed – måske op i en størrelse af 200 procent. Og prøv så at se på de 11 tons, jeg har fået oplyst, udledes fra Silkeborg Kommune, hvis vi skal lægge 200 procent til… Men det er et meget ømt område det her, fordi det koster milliarder at få gjort noget ved det, konstaterede Frede Lundgaard Madsen.
På nuværende tidspunkt findes der ikke et samlet overblik over overløb. Derfor har Seges lavet en tilførsel til FarmTracking, der heddet Hotspot Diverse, hvor man kan gå ind og indberette overløb.
- Lige nu sidder vi og skal prioritere 43 millioner kroner i Gudenåsystemet. Det er de selv samme mennesker, som sidder og giver hinanden lov til at lukke spildevand ud og det hænger bare ikke sammen.
Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland
Udpluk fra beretningen
Generalforsamling klokken 10.00
- Jeg kan da lige nu godt bide mig selv i tungen over, at vi har valgt at holde det en formiddag, men vi har haft alt oppe at vende. Skulle vi helt aflyse, skulle vi gøre det digitalt, skulle vi mødes i flere maskinhuse, eller i Dollerup Bakker. På et tidspunkt måtte vi træffe en beslutning, det var inden forsamlingsforbuddet blev hævet til 50 og vi var måske også nervøse for der ville tilmelde sig 150-200 mennesker, for hvem skulle vi så afvise? Men jeg vil love, at en generalforsamling en formiddag klokken 10 er både første og sidste gang, sagde Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland.
Sænk forbruget af Roundup
Når vi taler om pesticider, må jeg bare sige… vores Roundup-forbrug skal væsentligt ned, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at beholde det. Det skal være en undtagelse, at man sprøjter korn og raps før høst. Det skal være en undtagelse, hvis man sprøjter efterafgrøder ned i oktober, og kun hvis der sås en anden afgrøde, som er grøn hen over vinteren. Vi bestemmer lidt selv, om vi skal blive ved med at have dette fantastiske middel til rådighed. For når der bliver brugt op imod 800 gram glyphosat i gennemsnit pr. hektar, så er der noget galt med den måde, vi håndterer vores frihed, sagde næstformand Mads Niær Kristensen
Generationsskifte
- Vi skal også tænke generationsskifter, og måske på en ny måde, der er flere veje, men det kræver vi har fat i de unde, og hjælper dem. Derfor vil vi gerne have et meget tættere samarbejde med landbrugsskolerne – ikke mindst Asmildkloster som vi deler matrikel med. For det er nu, der er muligheder. Masser af muligheder. Og det er ikke fordi det er spor let at komme i gang som selvstændig landmand. Men det er der heller ikke nogen, der har lovet jer. I skal etablere jer som landmænd, fordi det er svært. Og sjovt og fedt og fantastisk. Ja, det er faktisk verdens bedste job. Men det er op til os alle sammen at hjælpe til med, at dansk landbrug har medvind. Den medvind der gør, at der er unge mennesker, der har lyst til erhvervet. Så tænk og tal positivt om dansk landbrug. Vi skaber værdi på verdensplan. Og det er det, der skaber mulighederne for den næste generation af landmænd, sagde næstformand Mads Niær Kristensen
Fællesskab
- Vi skal til at tænke mere på tværs. Jeg tror vi skal arbejde i fællesskaber og finde løsninger i samarbejder. Det handler om at stå sammen, både som erhverv, men også sammen med det øvrige samfund, lokalt i vores nærmiljø men også i landspolitiske sammenhænge, sagde formand Frede Lundgaard Madsen.
Sammenhold og kommunikation
- Folk gider ikke at høre på brokrøve, der bare står og råber. Folk vil se, at vi tager ansvar. At det vi siger, er det vi gør, og det vi gør, er det vi siger vi gør. Dansk Landbrug tager klimaproblematikken alvorligt, og derfor sætter vi selv et ambitiøst mål. Det er ikke politikerne der skal sætte det mål, for vi kan godt selv tage teten. Og det vinder respekt. Både i befolkningen, men også blandt politikerne. Derfor skal vi holde fast i den gode kommunikation. Derfor skal vi fortsat satse på Åbent Landbrug. Derfor skal vi fortsat åbne vores døre, og stolt vise vores produktioner frem. Vi har ikke noget at skjule, sagde næstformand Mads Niær Kristensen