Agrovi-direktør: Uddannelse er alfa og omega ved generationsskifter

Strukturudviklingen har været entydig de senere år i landbruget: Større er bedre. Sådan har det i hvert fald været på bedriftsstørelser. Samtidig er gennemsnitsalderen i dansk landbrug nået en alder, hvor der med tiden vil blive brug for yderligere generationsskifter. 

Og det stiller krav, der går i hver sin retning. For med de større, og dermed dyrere bedrifter, der skal videreføres, stiller det større krav til den nye generation af landmænd, der gerne vil føre bedrifter videre.

- Og det er ikke kun af økonomiske krav. Sådan lyder det fra direktør i Agrovi, Niels Peter Ravnsborg, der har speciale i strategirådgivning, ledelse og driftsøkonomi, og som i rådgivningsvirksomheden har bistået ved en række generationsskifter.

- Det er meget vigtigt, at man har dokumentation for, at man for eksempel kan lave 35 grise pr. årsso, hvis det er en svinebedrift, og at man har været ude, og måske endda har flyttet produktionen fra 32 til 35 grise. Og samtidig husker at få den dokumentation med undervejs, siger Niels Peter Ravnsborg til Effektivt Landbrug.

Han mener, at den fremgangsmåde er meget vigtig, både i forbindelse med køb af en ejendom, men også i forhold til fremtiden. For der er et skifte på vej, siger han.

- Der bliver færre og færre, der kan købe ejendomme, og det gør, at der er rigtig mange sindssygt dygtige unge mennesker, som måske ikke har den finansielle mulighed for at komme til at eje i første omgang, men som kan se en karrierevej ved at starte nærmest som elev og arbejde sig op til at blive direktør i en stor produktion på en stor ejendom. Hvad enten det er svin eller markdrift eller hvad, det er, siger Niels Peter Ravnsborg.

Udviklingen spiller ind

Som bekendt har strukturudviklingen i dansk landbrug de seneste mange år været i en udvikling, der udelukkende har peget i retning af færre bedrifter med større effektivitet og deraf større landbrugsproduktion. Det betyder også, at der bliver brug for at have kompetente medarbejdere i forskellige roller på de større og større bedrifter, mener Agrovi-direktøren.

- Der bliver færre bæredygtige ejendomme, og de bliver meget store. Men de store bedrifter har også brug for dygtige driftsledere og flere andre. Det er lige før, de kan have flere direktører, når de bliver rigtig store, siger Niels Peter Ravnsborg, der illustrerer udviklingen på følgende måde:

- Tidligere ansatte man først en fodermester og så en driftsleder. Nu snakker man om behovet for en direktør, hvilket måske lyder af meget. Men så vil der også ligge lidt mere indhold i rollen, end der måske har gjort tidligere. Derudover tror jeg også, at der kommer en gruppe af investorer, der typisk vil være lidt mere passive og i stedet bortforpagter det ud til yngre landmandsuddannede, eller måske alternativt ansætter en direktør til at varetage driften, siger han.

Agrovi-direktøren og kollegerne har haft travlt med at rådgive Agrovi-kunderne omkring en del generationsskifter, der kom i kølvandet på ændringer af lovgivning, som fra 2020 gjorde det mindre økonomisk attraktivt at gennemføre generationsskifter. 

- 2019 var et af de år, hvor vi havde mange generationsskifter inden for familier. For der var nogle mere gunstige regler, end der er nu, i forhold til at overdrage værdierne med mindst mulig skattebetaling. Så der var vi med i en del af de større generationsskifter, hvor skiftet måske blev fremskyndet i forventning om nye regler. Men det kommer lidt i bølger, og der var i hvert fald en stor bølge i 2018-2019, siger Niels Peter Ravnsborg.

Kræver god forberedelse

Agrovi-direktøren vurderer, at man i fremtiden i stigende grad vil se, hvad man kan betegne som forretningsmæssige generationsskifter, eksempelvis med to uafhængige parter.

- Der vil også i fremtiden være mere traditionelle generationsskifter, hvor der købes en ejendom med en vis produktion, hvor man udvikler bedriften i takt med økonomi og opståede muligheder. Noget af udfordringen ved det er igen, at ejendommene, der er økonomisk bæredygtige, er ved at blive så dyre, at det er svært at få skaffet en stor nok egenkapital til, at man kan få lov til at købe den, næsten uanset hvor dygtig man er, siger han og fortsætter:

- I den forbindelse er det enormt vigtigt, at man som køber eller som næste generation forbereder sig ordentligt til en kommende etablering, generationsskiftet og køb af ejendom. Både i forhold til den uddannelse og karriere, man har haft, og de resultater, man kan dokumentere på det faglige, men også at man i dag – med de virksomhedsstørrelser, der er – har noget ledelseserfaring i forhold til at kunne lede andre mennesker.

Bør øge kompetencer

Hvis han skal give et godt råd til unge mennesker, der er i gang med at tage en landbrugsuddannelse, er svaret klart:

- Jeg vil nok starte med at spørge lidt ind til, hvad du har haft af uddannelse, og få åbnet tragten op for at få nogle input til, hvordan andre gør, og nogle idéer og viden om, hvad der kan gøres for at få en bedrift  til at være økonomisk bæredygtig i fremtiden. I den forbindelse kan 20-22 år efter min mening være for ung en alder til at overtage en større ejendom.

Men som tidligere nævnt er der andre fremgangsmåder, hvis drømmen om at drive et landbrug skal gå i opfyldelse.  

- Jeg synes, det er vigtigt, at man får åbnet øjnene op og bygget flere kompetencer på, for man kan tids nok få snævret ind i forhold til de muligheder, der måtte være på den givne ejendom, siger Niels Peter Ravnsborg, og uddyber:

- Der er også forskel på de muligheder, der er for eksempel i Nordsjælland og så i Vestsjælland. Der er enorm forskel på udviklingspotentialet. Så det vil være meget individuelt, hvad man som rådgiver spørger ind til for at få set nogle muligheder for, hvad man kan. Vi oplever nogle gange, at man ser en udvikling omkring de bynære områder, der bare stille og roligt rykker vestpå, siger han.

Flere steder ser man generationsskifter, hvorefter en bedrift bliver drevet videre på deltid. Det skubber til den føromtalte strukturudvikling, slutter han.