Går din hest på det rigtige græs?

- Vi har prøvet at etablere de forskellige DLF HorseMax hestegræsblandinger, og så har vi ved siden af prøvet at etablere nogle rene arter for at se, hvordan hestene græsser dem, og hvad de foretrækker frem for andet.

Agronom Tom Vestergaard fra DLF står i forsøgsmarken, der er anlagt i samarbejde med og hjemme hos foderagronom Eva Lind Gleerup ved Ry.

Produktkonsulenten fortæller videre, at der ud over hesteblandinger og græsser i ren bestand, også er lagt parceller ud med forskellige urter i græsblandingerne.

Interessante urter

Der er frost i græsset denne dag, hvor LandbrugNord er med ude i forsøgsmarken, men det er alligevel muligt at skelne mellem de enkelte parceller.

- Her har vi Solfaxi. Det er en typisk islænderblanding. En meget bred blanding med 11 forskellige arter og forskellige urter, forklarer Tom Vestergaard om blandingen der blandt andet indeholder urter som sneglebælg, kællingetand og cikorie, inden han går videre til den næste parcel, hvor vejbred skiller sig ud.

- Vi har her prøvet at så vejbred og kommen ned i en HorseMax Fiber. For det første fordi vi ved, at vejbred og kommen konkurrerer rimelig godt med græsmarken og så for at se, om hestene kan lide dem.

Produktkonsulenten fortæller videre, at det aktuelt er lidt spændende med vejbred, idet der i øjeblikket er udlagt forsøg på New Zealand, fordi vejbred udskiller nogle nitrifikationshæmmende stoffer, der gør, at der ikke er så stor kvælstofudvaskning.

Hest og blanding skal matche

Den sidste nye hesteblanding fra DLF er en HorseMax Fiber, hvor alm. rajgræs er taget ud.

- Flere hesteejere ville ikke have rajgræs i, da de var bange for fordøjelsesproblemer. I stedet har vi taget hundegræs ind i blandingen, forklarer Tom Vestergaard om baggrunden for den beslutning.

Alle hesteblandinger, som DLF har i handlen, testes, og er der noget, der springer i øjnene, bliver blandingerne justeret til.

- Alle sorter er blandt andet screenet for sukkerindholdet i arterne, så blandingen kan sammensættes efter hvilken type heste, der skal have græsset, forklarer Tom Vestergaard.

Han påpeger, at mange hesteejere også vælger kløver fra, da det ikke er godt for den nøjsomme hest.

Overraskende resultater

Parcellerne hos Eva Lind Gleerup blev anlagt i foråret i tynd havre. Siden blev der taget to slæt, inden hestene blev lukket ud på græsset i september.

- Det var simpelthen vildt sjovt at se. Vi lukkede 10 heste ind og de startede bare med at gå herovre, lyder det fra Eva Lind Gleerup, der peger over på den første parcel, der er udlagt med en græsblanding med cikorie.

- Da de var færdige med at æde det, så åd de rødsvinglen og da de var færdige med at æde den, så åd de timoteen og herefter de forskellige blandinger. Vejbreden tog de ret sent, men de åd den og til sidst åd de hundegræsset, fortæller foderagronomen, der ikke lægger skjul på sin overraskelse over hestenes tilgang til den udlagte græsbuffet.

 - Der, hvor parcellerne var sået ud med græsarter i renbestand i tre meters bredde, stod hestene bare side om side indenfor de tre meter. Så de var meget selektive og mere end jeg havde troet, understreger foderagronomen.

Workshops

Demomarken er en del af projektet »Er havre davre- fra viden til handling« på Erhvervsakademi Aarhus hvor Eva Lind Gleerup er ansat som underviser på jordbrugsteknologuddannelsens hestelinje. Formålet med demomarken er netop at få viden om grovfoder omsat til handling.

Det er planen, at Tom Vestergaard og Eva Lind Gleerup med workshops i maj og juni måned, vil lære hesteejere om de forskellige græsser og græsblandingers egenskaber og senere på sæsonen om, hvordan man læser en grovfoderanalyse.