Med en stor nyudviklet hjørne hø-krybbe har producenten haft fokus på hygiejnen hos hesten.
Smider du høet direkte på gulvet, bliver høet blandet med strøelsen og trådt ned i underlaget. Det medfører et stort foderspild og ekstra foderudgifter. Desuden bliver der mere at køre på møddingen. Ved at fodre i en hjørne hø-krybbe, reducerer man spild og har bedre styr på fodringen.
Firmaet OK Plast lancerer nu en helt nyudviklet hø-krybbe, OK nr. 589, der egner sig godt til en fuld ration hø.
Krybben monteres i et hjørne ved hjælp af bolte og skiver. Som noget unikt er krybben udstyret med 44 huller samt slidser i siderne. Huller og slidser tjener til luftning af høet og frasortering af skidt og støv. Slidserne sikrer også bedre hygiejne langs kanterne, da foderrester ikke ophobes.
Let tildeling og rengøring
På Kværnbækgård har hesteejer Kim Schebye testet hø-krybben, og han opdagede hurtigt fordelene ved at tildele høet i krybben fremfor på gulvet. Krybben er nem at bruge og holder på høet, så det ikke bliver trådt ned eller fordelt i hele boksen. Desuden letter udformningen rengøring indeni og under dispenseren.
- Krybben holder orden i boksen, fortæller Kim Schebye. Før blev høet bare smidt på gulvet med spild og uorden til følge.
- Det er næsten ligesom at smide høet på gulvet, tilføjer Kim og slutter – Det er ikke en gang en ekstra arbejdsgang.
Under udviklingen af krybben har OK Plast da også lagt ekstra vægt på, at krybben skulle være let at fylde.
Velfærden i fokus
Hjørne hø-krybben lever i øvrigt op til kravet om, at hesten skal æde i dens naturlige stilling for at mindske risikoen for luftvejslidelser og opretholde normalt slid på tænderne.
Producenten, der har mere end 40 års erfaring med fremstilling af krybber af plast til heste, har i lighed med alle andre staldprodukter fra firmaet lanceret nyheden under varemærket »Young line«.
Vejledende udsalgspris er 579,00 kroner eksklusiv moms.