Hestene blev luftet

Jyske heste blev spændt for de gamle plove ved årets pløjedag for heste og veterantraktorer

Det er mange år siden, hestene for alvor stod for arbejdet i markerne. Der er dog stadig mange, der gerne vil have hestene i gang og præsentere, hvad de kan.
Blandt dem er Peter Rosendal fra Bindeballe, der var på plads ved arrangementet på Gilbjergvej i Skjoldbjerg ved Vorbasse. Det var anden gang, Hanne og Bjarne Pedersen lagde jord til pløjerne.
- Vi holder sådan et arrangement hvert år, hvor jeg plejer at være med, fortæller Peter Rosendal, der er næstformand i foreningen, »Den jydske hest i Sydjylland«.
Han vil gerne vise sine jyske heste frem, og det sker ved arrangementer som denne og historiske dyrskuer.
- Jeg plejer at være med på Karensminde og på Hygum Hjemstavnsgård, fortæller Peter Rosendal, der omvendt ikke deltager på de traditionelle dyrskuer, hvor der dystes om points.
Næste arrangement på foreningens kalender er netop det historiske dyrskue i Hygum

Læs også