Stråfoder og beskæftigelse til hesten natten lang

Ny slow feeder er let at fylde og stopper spild.

De fleste hesteejere er godt klar over, at deres hest helst skal have adgang til strøfoder hele tiden for at holde maven i gang. Men udfordringen for mange er, at hø, wrap, frøgræs m.m. let bliver trådt ned i underlaget, når det tildeles direkte på strøelsen. Derfor går en stor del til spilde. Man giver så hesten for meget stråfoder for at kompensere for det spildte – en ikke ubetydelig merudgift ved de aktuelt meget høje priser på stråfoder!

Det er i midlertidigt unødvendigt, at miste stråfoder og penge på den måde. Ved at vælge en slow feeder undgår man spild. Tilmed har man helt styr på, hvor meget hesten æder. 

OK Plast i Horsens introducerer nu slow feeder nr. 599 til stråfoder. Der er tale om en stor høkrybbe med et gitter, der effektivt forhindrer hesten i at æde alt op på en gang. De første høkrybber gør gavn på Kværnbækgård ved Horsens, hvor daglig leder Kim Schebye hurtigt kunne se fordelene ved at tildele høet i en slow feeder. 

- Hesten står nu med hovedet nede, hvilket svarer til naturen. Høkrybben erstatter et hønet, som hesten kunne sparke benet op i og sidde fast, fortæller Kim Schelbye.

Gitterets låse- og åbnemekanisme gør krybben helt enkel at fylde. Udformningen af krybben sikrer en naturlig æde stilling, hvilket er godt for hestens tænder. De store huller i krybbens bund sørger for, at støv og foderrester drysser ud nedenunder krybben. På den måde holder krybben sig selv ren.

Høkrybben har et rumindhold på 130-140 liter svarende til op ti 8 kg stråfoder.

OK Plast har mere end 30 års erfaring med fremstilling af krybber af plast til heste. I lighed med alle andre staldprodukter fra firmaet lanceres den nye slow feeder under varemærket »Young line«. 

 
     

Læs også