L&F og Dyrenes Beskyttelse presser regeringen i Bovaer-sag

Regeringens nye mulighed for at undtage køer fra fodring med Bovaer får en positiv, men forbeholden modtagelse hos både Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse.

Onsdag kom de nye regler frem i lyset, og de betyder, at landmænd, der sidste år oplevede problemer efter brug af Bovaer, fra oktober kan undtage hele eller dele af besætningen uden først at genoptage fodringen. Hos L&F Kvæg er formand Jesper Arnth i en pressemeddelelse tilfreds med den mulighed, men mener samtidig, at brugen af Bovaer bør være frivillig.

- Med den store usikkerhed, der fortsat er om Bovaer, er det uforståeligt, at regeringen ikke samtidig har valgt at gøre brugen frivillig. Vi vil gerne levere klimareduktionerne, men det må ikke være på bekostning af dyrenes velfærd, siger han.

En bekymrende tendens

Sidste år meldte en række kvægproducenter om blandt andet faldende foderoptagelse, lavere mælkeydelse og sygdom efter brug af Bovaer, mens andre besætninger anvendte tilsætningsstoffet uden problemer.

EU-Kommissionen har efterfølgende bedt EFSA om at genvurdere Bovaer. Vurderingen ventes ved udgangen af november. L&F retter samtidig blikket mod 2027, hvor der kan søges tilskud til frivillig helårsbrug af metanreducerende foder.

Ifølge L&F bygger modellen på, at der søges tilskud til mindst 56 procent af de konventionelle malkekøer på stald. Hvis tilslutningen bliver lavere, frygter organisationen, at landmændene kan ende med et mere omfattende krav om Bovaer uden tilskud.

- Ingen skal føle sig presset til at søge om helårsbrug af et middel, de er bekymrede for at anvende i deres besætning, fordi alternativet kan blive et skærpet krav senere, siger Jesper Arnth.

Dyrenes Beskyttelse vil droppe kravet

Dyrenes Beskyttelse går et skridt videre og mener, at kravet om Bovaer helt bør droppes, så længe der er usikkerhed om konsekvenserne for dyrevelfærden.

- Det er positivt med undtagelsesmulighederne, der nu er lanceret for 2026, men det sparker kun problemet til hjørne, siger Sophie Hastrup Christensen, der er landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Organisationen mener som minimum, at politikerne bør afvente en undersøgelse fra Aarhus Universitet om Bovaers betydning for køernes velfærd. Den forventes dog først afsluttet i 2029.

Samtidig erkender Dyrenes Beskyttelse, at færre køer på Bovaer vil svække den forventede klimaeffekt. Organisationen mener derfor, at der bør findes andre løsninger, som reducerer kvægproduktionens samlede klimabelastning uden at gå ud over dyrene.

Regeringen har foreløbig fastholdt, at Bovaer er et vigtigt klimavirkemiddel, men har samtidig varslet, at den vil reagere, hvis EFSA's revurdering giver anledning til ændringer i den danske model.