Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip af heste og ponyer i forbindelse med de to følskuer der afholdes på Fyn i august. Dansk Varmblod gør dog opmærksom på at årets følskuer er lukket for publikum grundet COVID-19.
HESTE Seges Heste har et antal mærkere ansat til at forestå chipmærkning af heste og føl, og mærkerne er geografisk fordelt ud over landet.
På Fyn tilbydes der i august besigtigelse og mærkning med mikrochip på to pladser, hvor man kan møde op uden forudgående tilmelding. Første mulighed er på lørdag den 8. august ved Dansk Varmblod Følskue, der afholdes hos Davinde Rideklub. Lørdag den 29. august er muligt at få heste og ponyer mærket mellem klokken 11-14 i forbindelse med Fyns Følskue for ponyracer, der afholdes på Allerupgård ved Odense.
Mærkerne er erfarne hestefolk, der har gennemgået en specialuddannelse, og de har lang erfaring med signalementsbeskrivelse og chipmærkning af heste. En korrekt signalementsbeskrivelse er især vigtig ved en senere identifikation af hesten (f.eks. forsikring, handel, stævnedeltagelse o.l.)
I 2019 lancerede Seges Heste også muligheden for at få lavet test for genetiske sygdomme i forbindelse med besigtigelse og mærkning på såvel mærkepladser som hjemmemærkningsture. Ligeledes lancerede Seges i 2019 muligheden for at få lavet farvetest i forbindelse med besigtigelse og mærkning på såvel mærkepladser som hjemmemærkningsture.
Find mere om priser og mærkningspladserne på Fyn og i de øvrige landsdele på landbrugsinfo.dk under Seges Heste. Her findes også prisen for at få mærket hestene hjemme, ligesom der er information om registrering af føl.
Bemærk, at Dansk Varmblod gør opmærksom på at årets følskuer er lukket for publikum grundet COVID-19. Det anbefales endvidere, at højest tre personer er med pr. udstillet føl/hest, og at deltagere kører hjem straks efter hesten er bedømt, med mindre den er udtaget til finalen.
cab