HØST-TOUR
Hvedeudbytte på godt ti tons i det midtjyske
På Gesinggaard nær Herskind vest for Aarhus regner de med, at høsten er i hus fredag aften og efterafgrøderne sået i løbet af weekenden. - Vi er godt med, lyder det med tilfredshed fra landmand Steen Nørgård, der midt i tilfredsheden gerne slår et slag for, at reglerne om slåning af brak ændres.
På Gesinggaard ved Herskind vest for Aarhus høstede de onsdag de sidste hektar af en førsteårshvede, der giver godt ti tons pr. hektar i udbytte. Fotos Henriette Lemvig
- Vi er godt med. Går alt efter planen, regner vi med at være færdige med både at høste og så efterafgrøder fredag aften. Så fejrer vi det med en god gang grill og hygge i det perfekte høstvejr, fortæller Steen Nørgård fra Gesinggaard nær Herskind vest for Aarhus, der i alt driver 455 hektar og har en slagtesvineproduktion på 14-15.000 slagtesvin fra 7-100 kg.
De sidste 37 hektar vinterhvede blev efter planen høstet onsdag efter avisens besøg. Og det er med gode udbytter.
- Det er en førsteårs-hvede af sorten Ohio, og nu er vi selvfølgelig lige gået i gang, men den ser ud til at give i hvert fald ti tons, så det er meget tilfredsstillende, siger han.
Der er i alt 172 hektar hvede på ejendommen, hvoraf de 61 hektar er førsteårshvede. Flerårshveden har givet i omegnen af otte til ni tons.
Rapsen har skuffet
- Det er en rigtig fin høst i år. Det er faktisk kun rapsen, der har skuffet. Der har vi ikke kunnet snige os over de 3.500 kg pr. hektar, fortæller Steen Nørgård.
Vinterbyggen gav 8-9 tons og vårbyggen 7-8 tons. Rugen, der udgør 24 hektar af markplanen, står stadig tilbage på markerne, og her venter Steen Nørgård også pæne udbytter.
- Vejret er med os. Det er tørt og godt at høste. Lige nu høster vi med 12-13 procent vandindhold og har kunnet køre allerede fra kl. 9 i morges og formentlig helt frem til midnat.
- Vi har fået et par gode lange uger til at få kornet ind. Og så lover de regn sidst i næste uge, når vi forhåbentlig har fået sået. Det kan ikke blive meget bedre set med en landmands øjne, siger han og fortæller, at de allerede den 4. august havde sået 100 hektar med vinterraps.
De første rapsplanter er allerede kommet op, og der er blevet samlet sten i marken.
Efterafgrøder i god tid
Heller ikke såning af efterafgrøder giver problemer i år.
- Det drejer sig om 45 hektar, og dem regner jeg med, at vi har sået i løbet af weekenden.
Steen Nørgård uddyber, at de geografisk ligger placeret, så de kun har krav om fem procent efterafgrøder.
- Jeg har gjort det, at jeg har lagt alle mine MFO-efterafgrøder ud som brak. Så skal jeg ikke bekymre mig om, hvorvidt de kasseres først på efteråret, fordi såningen er slået fejl.
- Med brak er kravet, at jeg slår det af. Og det gør vi så.
- Men det er altså ikke med min gode vilje. Det er faktisk en af mine kæpheste, som jeg gerne vil kæmpe for, at dem, der laver reglerne, får øjnene op for, lyder det fra Steen Nørgård.
Tudetossede regler
- Det er i mine øje tudetosset, at vi skal nå det hele på så kort tid, fortsætter Steen Nørgård og refererer til, at alt bliver fjernet samtidigt.
- Jeg synes simpelthen, at det er så ærgerligt. Vi høster over hele landet samtidigt og fjerner alt fra markerne samtidig med, at vi inden den 15. september skal have slået brakmarker, hvor der lever masser af dyr.
- Det er kritisabelt overfor rådyrlam, harer, mus, skrubtudser og sommerfugle. Vi ser masser af døde skrubtudser, når vi har været over brakken med vores slåmaskine. Det er da fuldstændigt unødvendigt.
Steen Nørgård understreger, at blomsterbrakken må ligge to år.
- Men hvorfor skal den slås af?
- Det ærgrer mig sådan, siger han.
