HØST-TOUR
Skulle aldrig have vinterbyg: I år tager hybridvinterbyggen førstepladsen på Ørstedgaard
Peter Guldbrandt var forbeholden, da han blev foreslået, at vinterbyg skulle have plads i markplanen. Men i år er det netop hybridvinterbyggen, der tager prisen for højeste udbytte på ejendommen på det nordligste Djursland.
Vinterbyggen giver Peter Guldbrandt muligheden for at reducere sit efterafgrødekrav ved at etablere hovedafgrøden tidligt og ved at etablere en mellemafgrøde efter høst af vinterbyggen. Fotos: Kasper Stougård
- Havde du spurgt mig for ti år siden, havde jeg sagt, at jeg aldrig skulle have vinterbyg, siger Peter Guldbrandt med et skævt smil.
Og smilet er slet ikke ubegrundet, for i år er det vinterbyggen, der har klaret sig allerbedst på Ørstedgaard lige udenfor Ørsted på Norddjurs, hvor Peter Guldbrandt dyrker 108 hektar planteavl.
Det var Mogens Steenholt Mogensen, der i dag repræsenterer Syngenta, der fik overbevist Peter Guldbrandt om, at vinterbyggen skulle have en plads i sædskiftet på ejendommen.
Det gjorde han, da han var rådgiver på ejendommen, og i dag er det netop Syngentas sort hybdridvinterbygsort SY Dakoota, der har sikret et udbytte over 10 tons pr. hektar. Den stryger dermed ind på førstepladsen i en sæson, hvor vinterhveden har leveret 8,2 tons pr. hektar, vårbyggen godt 4,5 tons pr. hektar og rapsen 5.080 kg korrigeret for olieindhold.
- Hveden ligger cirka ét ton under normaludbyttet, og det er særligt på mit JB 4-jord, at den falder igennem, siger Peter Guldbrandt og fortæller, at cirka 70 procent af jorden er JB 6-7, mens resten er JB 4.
Peter Guldbrandt deler sin mejetærsker med en nabo, så den i alt kommer over omkring 225 hektar årligt. Netop nu venter den på at rykke ud i de sidste hektar vinterhvede.
Et værn mod vårsæd
Hans helt store motivation for at så vinterbyg handler om efterafgrøder. For det første egner vinterbyg sig bedre til tidlig såning end vinterhvede. For det andet giver det tidlige høsttidspunkt mulighed for at etablere en mellemafgrøde, som også kan give en reduktion i efterafgrødekravet.
- Vårsæd er ikke så velkommen her på ejendommen. Risikoen er for stor, når vi for eksempel som i år får en tørkeperiode. Det går aldrig helt galt med vintersæden, siger Peter Guldbrandt.
Han høstede vinterbyggen den 8. og 9. juli, og trods regnvejret nåede han at få presset halmen, så der kunne etableres olieræddike som mellemafgrøde inden skæringsdatoen den 20. juli.
Olieræddiken står nu med to til tre løvblade og skal nok nå at blive til noget, inden den bliver pløjet ned forud for etablering af vinterhvede efter den 20. september. På Ørstedgaard er ploven og rotorharven det sikre valg til afgrødeetableringen. Rapsen bliver dog oftest grubbesået.
Mellemafgrøden, som er etableret med elspreder på tallerkenharve, har haft gode vækstbetingelser, siden den blev etableret for en måned siden.
Opmærksom på græsukrudt
Sidste år var det raps og ærter, der var forfrugt til vinterbyggen, som ifølge Mogens Steenholt Mogensen virkelig kvitterer for en god forfrugt. I år er der ingen ærter i markplanen, så vinterbyggen bliver sået efter raps.
- Det betyder også, at der er god mulighed for at have ryddet godt op i græsukrudtet, som vi selvfølgelig skal være opmærksom på ved tidlig etablering af vintersæd, siger Peter Guldbrandt.
Og opmærksomheden blev konkret udmøntet i behandling med Legacy, Mateno Duo og Boxer i efteråret. Samtidig er der behandlet med Lamdex for at undgå angreb af havrerødsot.
- Forædlingen i hybridsorterne har betydet, at vi har nogle meget sunde sorter i dag. Ofte hører man, at hybridsorterne minder meget om hinanden, men det handler meget om, at man ikke rigtig når at få et forhold til dem, fordi de bliver afløst af nye sorter efter to til tre år, siger Mogens Steenholt Mogensen, der fortæller, at den kendte SY Jettoo for eksempel til kommende sæson bliver afløst af den nye sort SY Scoop.
Peter Guldbrandt dyrker i alt 108 hektar på Ørstedgaard suppleret af halmkontrakt og en vindmølle.
Kontrakt til lokalt varmeværk
- Det, jeg går efter på det her landbrug, er, at jeg skal have noget udbytte til nogle fornuftige omkostninger. Og det lever hybridvinterbyggen, som er lidt billigere at dyrke end hvede, virkelig op til med det her udbytteniveau, siger Peter Guldbrandt.
Mejetærskeren, en Claas Lexion 550, deler han med en nabo, som i år dyrkede en almindelig to-radet vinterbyg på tilsvarende jord.
- Den gav 7,4 tons pr. hektar, og det kan jo nok tjene som eksempel på, hvad forskellen er mellem en to-radet vinterbyg og hybridsorterne, siger han.
Og for Peter Guldbrandt, der har kontrakt på 200 tons halm til det lokale varmeværk i Ørsted, er det heller ikke helt ligegyldigt, at vinterbyggen leverer et flot halmudbytte. I laden står 90x120-ballerne stakket op klar til levering af et par gange hen over vinteren.
- Der var lidt mere end 10 baller pr. hektar i vinterbyggen, og det er helt fornuftigt, konstaterer han tilfreds.
