Helt tæt på….Ideal
Karl Mertz A/S fremviste med succes Agcos nye store Fendt Ideal 9T mejetærsker.

Traktorfører på Rosenfeldt Gods, Mikkel Lacoppidan, var begejstret for den nye Fendt Ideal 9T mejetærsker.
Der blev uddelt masser af roser, da Karl Mertz A/S på flere forskellige østdanske lokaliteter, Gammeleje på Lolland, Skørringe gods på Nordfalster, Rosenfeldt på Sydsjælland, præsenterede de nye store – og sortlakerede - Fendt mejetærskere Ideal, i dette tilfælde model 9T, inden maskinerne kørte videre til Sverige.
Det skete i forbindelse med den store Ideal Masterclass demo tour rundt i Danmark, hvor de fra Italien netop hjemkomne mejetærskere, delvist på bælter, blev vist frem – direkte i marken – direkte i gang med årets høst, hvad enten det handlede om eksempelvis maltbyg eller hvede.
Læs mere om den nye mejetærsker i næste uges LandbrugØst, eller tag på besøg ved Rosendal gods i dag torsdag den 2. august, hvor Ideal 9T vises frem.
Den nye tærsker fra Agco kan leveres såvel under navnet Fendt, som under navnet Massey Ferguson
To tilbageløbsplan giver optimal og ensartet kapacitet – selv på skråninger







































