Ny formandskandidat i LandboUngdom

Christian Orthmann Andersen.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
25-årige Christian Orthmann Andersen fra Fyn har meldt sit kandidatur til formandsposten i LandboUngdom.
- Jeg har siddet i hovedbestyrelsen i to år, og det er et spændende forum at træde ind i. Nu, hvor muligheden er der, synes jeg formandsposten er en meget spændende mulighed. Det er en superfed forening at være en del af, så jeg vil gerne bidrage til at fortsætte den gode udvikling, foreningen er i, siger Christian Orthmann Andersen om motivationen for at stille op til formandsposten.
Christian Orthmann Andersen er uddannet agrarøkonom ved Dalum Landbrugsskole og arbejder til dagligt på en plantebedrift.
Der er valg i foreningen, der tilbage i juni ramte 6.000 medlemmer, den 21. september.
Tilbage i juni meddelte den nuværende formand Niels Skovgaard, at han ikke genopstiller.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































