Årets generalforsamling i Bæredygtigt Landbrug bliver digital, meddeler foreningen.

Selv om flere af de strengeste restriktioner er hævet, vil det ikke være praktisk muligt at gennemføre generalforsamlingen indendørs på Bygholm Landbrugsskole, som det har været en tradktion. Det skyldes blandt andet afstands- og retningskrav, oplyser pressechef i Bæredygtigt Landbrug, Christian Ingemann.

Generalforsamlingen finder sted den 2. juni med beretning, debat, regnskab og valg. Desuden kan deltagerne få en opdatering på de igangværende forhandlinger på landbrugspolitikken.

Bæredygtigt Landbrug planlægger desuden fire udendørs sommerarrangementer i løbet af juni måned. Her bliver der blandt andet mulighed for markvandringer og faglig orientering.