Nordjysk landmand med 2.400 ha demonstrerer imod kvælstofkrav: - Det er ikke et demokrati værdigt

For Thomas Kjær handler turen til København for at demonstrere ikke om, at han ikke ønsker et bedre vandmiljø.

Tværtimod.

- Vi er jo alle sammen interesserede i, at der er masser af fisk og ingen alger og iltsvind. Men er det smart at blive ved med kun at fokusere på at nedbringe kvælstofudledningen? Eller kunne der være andre ting, man også skulle have fokus på, når man skal løse de problemer, der findes omkring os?, påpeger han.

Vrejlev Møllegård ved Vrå er en bedrift, der omfatter 2.400 hektar samt 3.600 søer med smågrise til 30 kg og en årlig produktion på 85.000 slagtesvin.

For ham handler deltagelsen i demonstrationen i høj grad om den måde, landbruget bliver reguleret på.

- Det er måden, den her regulering foregår på, hvor man ikke ser problemet fra alle sider. Det synes jeg simpelthen ikke er et demokrati værdigt, understreger Thomas Kjær.

Vi har ligesom alle andre sat alt på pause. Det, der ellers har været af små og store ting, er blevet skrinlagt, fordi vi er nødt til at se, om det er det rigtige sted at bruge pengene på nuværende tidspunkt, eller om de er bedre brugt et andet sted, 

Thomas Kjær, planteavler og griseproducent

Efterlyser bredere fokus

Thomas Kjær peger på, at landbruget ifølge ham har halveret kvælstofudledningen gennem de seneste omkring 40 år. På den baggrund efterlyser han et bredere blik på årsagerne til problemerne med blandt andet iltsvind, alger og døde fisk.

Derfor mener han, at det er nødvendigt at undersøge, hvor stor betydning andre faktorer har.

- Hvor stor en brik spiller de stigende temperaturer? Og hvor stor en brik spiller alt det, vi bruger i de private husholdninger, som bliver skyllet ud og videre til rensningsanlæggene? Hvor meget betyder alle de ting tilsammen?, påpeger han.

Han savner, at årsagerne til problemerne bliver belyst bredere.

Skal ændre sædskiftet

På Vrejlev Møllegård er konsekvenserne af den kommende regulering allerede med i planlægningen.

- Der er bare stadig så mange uvisheder, som har indvirkning på det her. Det kommer til at betyde, at vi skal omlægge vores sædskifte fuldstændigt, siger den nordjyske landmand.

Nogle afgrøder kan ifølge Thomas Kjær blive vanskelige eller umulige at dyrke, og han frygter samtidig, at ændringerne i sædskiftet kan føre til et større behov for ukrudtsbekæmpelse.

- Hvis det f.eks. bliver meget vårsæd, vi skal have, kommer vi også til at opformere nogle typer ukrudt, som trives godt i det sædskifte. Det kan betyde, at vi kommer til at bruge mere kemi, vurderer han.

Han ønsker ikke at sætte et konkret beløb på konsekvenserne.

- Men det er mange penge og en stor omvæltning af den måde, vi driver vores landbrug på i dag, understreger han.

Investeringer sat på pause

Usikkerheden betyder også, at nye investeringer foreløbig er lagt til side.

- Vi har ligesom alle andre sat alt på pause. Det, der ellers har været af små og store ting, er blevet skrinlagt, fordi vi er nødt til at se, om det er det rigtige sted at bruge pengene på nuværende tidspunkt, eller om de er bedre brugt et andet sted, fortæller Thomas Kjær.

- Vi servicerer og vedligeholder selvfølgelig alt det, vi har, men vi sætter ikke gang i noget yderligere, tilføjer han.

- Vi sår lidt i blinde

Thomas Kjær forventer ikke, at demonstrationen nødvendigvis kan forhindre lovgivningen i at blive vedtaget. Hans håb er i stedet, at ikrafttrædelsen kan blive udskudt, så der bliver bedre mulighed for at planlægge.

Beslutningerne om næste års marker skal allerede træffes nu.

- Hvis vi ligger et dårligt sted rent udledningsmæssigt, skal vi lave ét sædskifte for at være bedst muligt forberedt til næste år. Hvis vi ligger i et område, hvor der ikke kommer ret store ændringer, skal vi lave et andet sædskifte.

- Det ved vi reelt ikke endnu, og vi er jo begyndt at så vintersæd i dag. Så det er sådan lidt, at vi sår i blinde, påpeger han.