Det er efterhånden blevet koldt udenfor, og med fyringssæsonens ankomst er der også kommet godt gang i træpillerne rundt omkring – blandt andet på Billesborgskolen ved Herfølge.

Det er en friskole, som har til huse på en gammel herregård, og de mange gamle bygninger kræver et velfungerende fyr, og træpiller i rigtig god kvalitet.

Det sidste sørger Danish Agro for. Den østsjællandske skole har indgået en fast pris-aftale på træpiller, og den aftale er skolens pedel, Kenneth Friis, meget tilfreds med.

- Pillernes kvalitet er en meget vigtig faktor, da bare en smule støv hurtigt kan give ballade og medføre driftstop i tide og utide. Den slags kæmper vi slet ikke med. Vi oplever næsten aldrig problemer, og fyret kører bare, som det skal, fortæller Kenneth Friis.

Aftale gennem seks år

Han har været ansat på skolen i 14 år – først som lærer og nu som pedal. Med en baggrund som klejnsmed og med hænderne skruet rigtigt på, lå det næsten til højrebenet, at han tog over, da skolens tidligere pedel stoppede.

Det er nu syv år siden, Kenneth Friis tiltrådte som pedel, og gennem næsten hele perioden har Danish Agro været fast leverandør af træpiller til Billesborgskolen.

- Jeg tror, det efterhånden er seks år siden, vi indgik aftalen med Danish Agro, og vi har alle dage været meget tilfredse. Servicen er altid god, og det er bare en nem måde, det kører på, påpeger Kenneth Friis, som kan konstatere, at træpillerne tilsyneladende også falder i god smag hos fyret.

- Hun spiser meget, så hun må også være meget glad for dem. Hun spiser i alt cirka 70 tons træpiller om året, siger pedellen med et smil, mens han tjekker displayet på fyret.

Mange tilfredse kunder

Danish Agro holder selv styr på, hvornår det er tid til levering af træpillerne. Skolen modtager hver gang 10 tons, som blæses ind i den store silo, hvorfra træpillerne gennem rør op under taget havner i det sultne fyr.

Kenneth Friis er langt fra den eneste, som er tilfreds med en fast træpille-aftale med Danish Agro. Mange andre har gjort det samme og sætter stor pris på de mange fordele.

- Vi leverer en god, ensartet kvalitet hver gang, det er nemt at fyre med træpillerne, og mange skal bare stille fyret én gang, så kendes kvaliteten af pillerne og indholdet, fortæller Thomas Jørgensen, energiansvarlig for Region Sjælland og Lolland-Falster hos Danish Agro.

- Der er, tilføjer han, tilmed lavt askeindhold og så har vi gode chauffører, der altid er garant for en sikker levering.