Styrelses direktør beklager nu overfor hjorteavlerne

Fødevarestyrelsen har gjort alt hvad man kan for at hjælpe hjorteavlerne, men beklager, at man ikke kom ud med nyheden om dispensation for nye EU-regler noget før. Det fortæller styrelsens direktør til Avisen Danmark.

Fødevarestyrelsens direktør Nikolaj Veje kommer nu ud med en beklagelse til landets hjorteavlere, skriver Avisen Danmark.

I flere måneder har der været rejst stor kritik af de nye regler for øremærkning af hjorte, der har betydet, at flere hjorteavlere har været i gang med at aflive deres dyr og overvejer at lukke forretningerne.

I starten af december meldte Fødevareminister Rasmus Prehn så ud, at det ville være muligt at søge om dispensation for reglerne – og det får nu Fødevarestyrelsens direktør til at udtale:

- Der er ikke noget, jeg hellere har villet end at komme tidligere ud med klare regler, men vi har desværre måtte konstatere, at det har taget noget tid at finde en model, der på den ene side er i overensstemmelse med EU-reglerne, på den anden side sikrer, at flest mulige slipper for øremærkning eller aflivning. Vi har gjort så meget, vi kunne, men det kan godt være, vi skulle have gjort endnu mere. Og jeg beklager, at vi ikke endnu tidligere har kunnet melde klart ud om dispensationsmuligheden, siger han.

Læs også