Ekspert: Arla-andelshavere har ret til at se papirer
Arla-repræsentantskabsmedlemmer har ret til at se relevante dokumenter, selv om de i første omgang har valgt en forkert indgang til retssystemet, mener andelsekspert.

Andelshavere og navnlig repræsentantskabsmedlemmer har krav på at blive sat i bekendtskab med, hvordan Arlas daglige ledelse styrer selskabet, vurderer andelsekspert.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Kendelsen ved byretten i Aarhus i sagen mellem fem repræsentantskabsmedlemmer og Arla er både rigtig og forkert. Det mener advokat Erik Hørlyck, partner i Dahl Advokatfirma, ifølge AgriWatch.
Erik Hørlyck har ifølge mediet skrevet bogen Dansk Andelsret, der gennemgår retstilstanden for andelsselskaber herhjemme.
De fem repræsentantskabsmedlemmer fik afslag på deres anmodning om at få indsigt i otte centrale Arla-dokumenter.
- Helt grundlæggende har andelshaverne, der anlagde sagen, begået en fejl. De skulle ikke været gået med en anmodning om isoleret bevisoptagelse, men i stedet have anlagt en anerkendelsesretssag, mener Erik Hørlyck, og tilføjer ifølge AgriWatch:
- Hvis de skal have medhold, og det bør de have, så skal de anlægge en retssag mod Arla med anerkendelsespåstande om, at de skal udlevere dokumenterne. Som andelshavere og navnlig repræsentantskabsmedlemmer har de krav om at blive sat i bekendtskab med, hvordan Arlas daglige ledelse styrer selskabet.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































