Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Den 31. oktober bliver vinderen af Landdistriktsprisen 2022 kåret. Det sker ved årets Landdistriktskonference, hvor Indenrigs- og Boligminister Christian Raaberg Madsen udpeger vinderen.

Og måske bliver det netop din kandidat, der løber med første-, anden- eller tredjepræmien, når indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen udpeger vinderen mandag den 31. oktober på Landdistriktskonferencen.

- Overalt i Danmark har vi ildsjæle og fællesskaber, der arbejder for at bevare og udvikle deres lokalsamfund. Det er mennesker, der tager ansvar og knokler for at præge udviklingen i deres lokalområde. Det er Danmark, når det er bedst. Det er dem, jeg glæder mig mest til at hylde, når jeg for første gang skal uddele Landdistriktsprisen, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.

Alle har mulighed for at indstille enkeltpersoner, foreninger, virksomheder eller en kommune, der har bidraget særligt til at løfte et lokalsamfund. Tilmelding kan ske via email: simfre@bpst.dk senest 3. oktober med kontaktoplysninger og en motivation for indstillingen.

Præmien er i år 15.000 kr. til vinderen af Landdistriktsprisen, 10.000 kr. til andenpladsen og 5.000 kr. til tredjepladsen.

Indland