Mælkeprocent øjner udfordringer, hvis kommunen eksproprierer hans mark, som de siger i pressen, de vil. Han undrer sig dog over, at kommunen ikke har spurgt direkte.
Låst inde i Låsby.
Det bliver konsekvensen for familien Bertelsen og deres 100 holsteinkøer, hvis Skanderborg Kommune fører sine hensigter ud i livet.
Familien Bertelsen, der tæller Gerda (74), Søren Herman (75) og sønnen Jørgen (44), Jørgensminde i Låsby, sad for nylig bænket omkring spisebordet og læste den lokale avis, da de fik kaffen kollektivt galt i halsen. Det fremgik nemlig af artiklen, at kommunen vil ekspropriere godt 9 hektar af deres jord til bygning af et plejehjem.
Men mens de knap havde nået at vende skråen omkring denne offentlige udmelding, som de intet vidste om i forvejen, så blev forundringen ikke mindre, da de i en anden artikel kunne læse, at de havde sagt nej til at sælge, og at kommunen derfor blev nødt til at ekspropriere.
Det billede kan familien ikke genkende.
- Det er påstand mod påstand
Skanderborg kommune ønsker at ekspropriere Søren Herman Bertelsens mark (gul markering), hvormed byen vil rykke tæt på hans stald, som blev flyttet ud af byen i 2005 (gammel og ny ejendom er vist med gule krydser). Udstykningen Langvad Bakker (rød markering) ønsker kommunen ikke at anvende til formålet. Kilde: Skanderborg KommuneKommunal påstand
- Det er da helt rigtigt, at vi ikke er interesserede i at sælge, men når vi undrer os, så skyldes det, at vi aldrig har haft drøftelser med kommunen, og vi har heller aldrig modtaget nogen skriftlig forespørgsel fra kommunen, fortæller Søren Herman Bertelsen.
- Vi har tidligere modtaget forespørgsler fra private initiativtagere til et friplejehjem, der spurgte, om vi ville sælge, og det ville vi ikke, og det vil vi fortsat ikke, men vi har som sagt slet ikke drøftet det med kommunen, siger landmanden, som derfor undrer sig over formuleringen.
Familien kan konstatere, at formuleringen i avisen er stort set identisk med referatet fra et møde i Skanderborg Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg den 22. november, hvormed kommunen satte gang i en såkaldt »for-offentlighed« omkring etableringen af et plejehjem i Låsby.
Af referatet fremgår det, at »grundejer har indtil videre ikke ønsket at sælge arealet«, men uden at det uddybes nærmere.
Det er på denne mark, der ligger lige på grænsen mellem by og land, at kommunen ønsker at placere et friplejehjem, viser Jørgen Bertelsen, der ejer gården Jørgensminde i et I/S med sin forældre, Gerda og Søren Herman Bertelsen. Den grønne mark, der skimtes i baggrunden, er en del af den lokalplanlagte udstykning Langvad Bakker, som kommunen dog afviser at benytte til sit kommende plejehjem. Vil mangle foder og jord
Avisens udsendte sidder bænket sammen med familien Bertelsen omkring spisebordet, mens de forklarer, at det på flere måder bliver en udfordring for deres bedrift, hvis kommunen tvinger dem til at sælge de godt 9 hektar, som kommunen ønsker at erhverve:
- Vi har i alt 106 hektar. Det betyder, at vi er selvforsynende med foder til vores 100 holsteinkøer. Så hvis kommunen tvinger os til at sælge de godt 9 hektar, så mister vi i runde tal 10 procent af den jord, vi driver, og det vil presse vores sædskifte samtidigt med, at vi skal ud og købe foder til køerne, påpeger Jørgen Bertelsen, der ejer gården sammen med sine forældre Gerda og Søren Herman Bertelsen.
- Det er påstand mod påstand
Fremtidssikring annulleret
I 2005 valgte Gerda og Søren Bertelsen at flytte deres mælkeproduktion fra den oprindelige adresse Elleskovvej 2 i Låsby og udenfor byskiltet til Gjernvej 2. Formålet var at komme lidt længere væk fra byen for dermed at skåne beboere i Låsby for lugt og fluer og dermed fremtidssikre bedriften i forhold til eventuelle klager og konflikter med naboer.
Og da deres søn Jørgen Bertelsen i 2010 indtrådte som medejer med 50 procent i interessentskabet I/S Jørgensminde, troede de, at de havde lagt gårdens fremtid i så trygge rammer som muligt.
Nu oplever familien, at kommunens planer om ekspropriation har skudt en pind igennem alt det, de forsøgte at gardere sig imod ved at flytte stalden udenfor byen.
- Hvis de (kommunen, red.) gør, som de vil, så får vi jo alligevel byen tæt på, som vi jo netop forsøgte at forebygge, beklager Jørgen Bertelsen.
Gerda og Søren Herman Bertelsen bor på familiens oprindelige ejendom Jørgensminde, der ligger i udkanten af Låsby, mens kvægstalden for nogle år siden blev flyttet udenfor byen. Erstatningsjord findes ikke
- Ud over problemerne med, at byen rykker tættere på, og at vi kommer til at mangle jord til afgræsning og foderproduktion, så er det en udfordring, at der ikke findes erstatningsjord i miles omkreds, konstaterer Jørgen Bertelsen, der uddyber:
- Der er simpelthen ikke jord i nærheden, som har samme kvalitet, som den mark kommunen vil tvinge os til at sælge. En stor udstykning på 20 hektar midt i Låsby (Langvad Bakker, red,) og alt det øvrige byggeri, der rykker stadig tættere på, er alt sammen med til at lægge yderligere pres på behovet for, den jord der findes.
Desuden nævner han, at store, danske firmaer køber jord op i området.
Når familien Bertelsen tænker tilbage, så husker de, hvor velvillig kommunen var overfor, at de rykkede stalden udenfor byen tilbage i 2005. Derfor synes de, det er paradoksalt, at det nu er andre beslutninger i kommunen, der ødelægger de fordele, som de ellers i fællesskab havde skabt for både dem selv og byens beboere.
180.000 kontra 10 mio. pr. hektar
Familien Bertelsen har også vanskeligt ved at forstå, at kommunen ikke blot placerer plejehjemmet i Langvad Bakker, der er et nyt udstykningsområde i Låsby.
- Det kunne de jo, hvis de ville, mener Søren Herman Bertelsen.
En plausibel forklaring kunne ifølge familien være, at det er parcelhusprisen i Langvad Bakker, som meget vel kan runde 10 millioner kroner pr. hektar, der afholder kommunen fra den løsning – for i stedet at se sig om efter landbrugsjord, hvor prisen kun er en brøkdel.
Kommunens forventning til prisen for Bertelsens jord fremgår af Økonomi- og Erhvervsudvalgets referat fra den 22. november, hvor der omtales en budgetteret jordpris på 18-40 kroner pr. kvadratmeter for de 9 ønskede hektar. Altså 180.000-400.000 kroner pr. hektar.