Markedet for fødevareleverandører er meget konkurrencepræget. Det mærker man hos fødevareleverandøren Scandic Food, Vejle, der er gået små to procent tilbage på omsætningen i 2018. Omsætningen er gået fra 534,9 mio. kr. i 2017 til 525,2 mio. kr. i 2018, skriver FødevareWatch.

Det skyldes ifølge direktør og medejer Torben Christensen prisen på råvarer, og han ser det derfor ikke som en reel tilbagegang.

Bruttofortjenesten er gået frem med cirka 3 procent fra 118,8 mio. kr. til 123,1 mio. kr.

Virksomheden leverer både produkter til detail, food service, industri og producerer private label – både i Danmark og udlandet, og Torben Christensen ser det som en styrke, at der er så mange forskellige ben i virksomheden fra Vejle.

- Det fjerner en sårbarhed, at vi kommer så bredt ud. Vi handler med rigtig mange lande og handler med flere forskellige salgskanaler, siger han til FødevareWatch.