Møde om den grønne trepart fyldte riddersalen

Riddersalen på Hvidkilde Gods ved Svendborg var stort set fyldt, da Patriotisk Selskab, Centrovice og Fyns Familielandbrug i sidste uge havde inviteret deres medlemmer til en eftermiddag i den grønne treparts tegn. Arrangementet var det første af flere lokale møder, hvor man kan komme »tæt på treparten«.

- Jeg er her for at blive klogere på de krav, der kommer, lød det fra en af deltagerne, der hastede op ad trapperne mod riddersalen samtidig med, at de smukke lokaler blev betragtet.

Ingen nye byrder

Som medlem af alle fire fynske lokale vandoplandes treparter, indledte Torben Povlsen mødet med en kraftig opfordring til at gå positivt ind i arbejdet.

- Treparten har ikke opfundet nogle nye byrder til vores landbrugssektor. Den kommer til at afhjælpe de byrder, som vi er blevet pålagt gennem vandplanerne og gennem klimaloven med 70 procents reduktion for Danmark heraf 55-65 procents reduktion for landbruget. De krav om reduktioner kommer til at være opfattet af den her jordomlægning.

- Så er der også vores drikkevandsbeskyttelse, biodiversitet og natur, som også er noget af det, man kigger ind i, sagde han.

- Skal man løser de her opgaver hver for sig, kommer man over en million hektar. Øvelsen går i treparten på – inden for de op til 15 procent af landbrugsarealet, som skal lægges om - at kunne håndtere de opgaver, der ligger her. Og de skal håndteres på forskellig vis:

- Vi skal være i mål med vandplanerne i 2027. Det skal vi igennem kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder, udtagning af jord, eller målrettet regulering på vores dyrkningsflade i form af efterafgrøder, reduceret gødning og i sidste ende brak.

- Er vi ikke i mål med nok kollektive virkemidler i 2027, så kommer de sidste ting som krav. Sådan er det i Vandplanerne, og så er der klimamål, der også kommer, påpegede Torben Povlsen.

Med et ja undgår vi yderligere krav

- Det der sker med den grønne trepart, det er, at hvis vi i 2027 har meldt ind, hvordan vi vil lave de kollektive virkemidler, og vi siger ja til at gå i gang med dem. Så bliver vi ikke ramt af ekstra efterafgrøder, reduktion af gødning og braklægningskrav, som udgangspunkt.

- Har vi løst opgaven omkring vandproblematik, og udtagning af lavbundsjordene inden for 15 procent af arealet, kan resten af de 15 procent bruges til at lave sammenhængende natur, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og skovrejsning.

- Det vil betyde, at de 85 procent af jorden, der er tilbage, dem kan vi dyrke efter godt landmandskab og efter markplaner, hvor der ikke som udgangspunkt først tages højde for antallet af hektar med efterafgrøder.

Godt landmandskab på 85 procent

Torben Povlsen understregede, at det kommer til at have enormt stor betydning for den enkeltes bedrift.

- Vi kan tage 85 procent af den landbrugsjord, der er i hele landet nu, og dyrke optimalt. Uden efterafgrødekrav og gødningsreduktion, fordi vi har løst opgaven med de 15 procent.

- Det er den store opgave, som vi skal sikre i de lokale treparter, lød meldingen.