1.300 lodsejere får engangstilskud: Staten betaler 777 millioner for jordudtagning

Omkring 11.000 hektar landbrugsjord bliver nu permanent taget ud af drift som led i den nye ordning for permanent ekstensivering – også kendt som udtagning af lavbundsjord. Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der netop har meddelt tilsagn til cirka 1.300 lodsejere.

Ordningen blev åbnet i efteråret 2024 og tilbyder et engangstilskud til lodsejere, der frivilligt ophører med at gøde, sprøjte og jordbehandle deres arealer. Formålet er at reducere udledningen af drivhusgasser, mindske kvælstofudvaskning og forbedre biodiversiteten.

- Det er meget positivt, at så mange lodsejere vil bruge ordningen og frivilligt tage deres arealer permanent ud af drift. Det vil føre til, at klimaaftrykket mindskes, biodiversiteten øges, og at der udledes mindre kvælstof til gavn for fjorde, søer og åer, siger Peter Ritzau Eigaard, kontorchef i SGAV, i en pressemeddelse.

Tilsagnene dækker samlet et areal svarende til godt 15.000 fodboldbaner og indebærer en samlet udbetaling på cirka 777 millioner kroner.

Pengene kommer til december

Ordningen er frivillig, men indgår som et vigtigt redskab i den nationale klimaindsats, særligt i forhold til de kulstofrige lavbundsjorder, der ellers udleder store mængder CO₂, når de dyrkes.

Lavbundsjorde har ofte høj grundvandsstand og lav bæreevne, hvilket gør dem vanskelige og omkostningstunge at dyrke effektivt. Med den nye ordning skabes et økonomisk incitament til at lade disse arealer overgå til naturformål.

SGAV opfordrer alle med tilsagn til at være opmærksomme på de forpligtelser, der følger med – blandt andet krav om ophør af jordbearbejdning og sprøjtning. Ordningen kræver, at arealerne forbliver ekstensiveret permanent. Styrelsen oplyser desuden, at man begynder at udbetale pengene til de 1.300 lodsejere til december måned.