Det sker jævnligt, at Bæredygtigt Landbrugs bestyrelsesmedlemmer og direktion mødes med politikere på Christiansborg. Men en gang imellem trækker foreningen ligeledes de folkevalgte ud i virkelighedens verden.

Det sidste skete for nylig, hvor en trio fra Bæredygtigt Landbrug – formand Peter Kiær, næstformand Gustav Garth-Grüner og faglig direktør Jørgen Evald Jensen – tog imod medlemmer fra folketingets miljø- og fødevareudvalg på Holmegaard Gods.

På det sydsjællandske gods lidt udenfor Næstved har firmaet Carbon Space – på Bæredygtigt Landbrugs foranledning – gennem nogen tid satellit-overvåget CO2-udledningen og -optaget.

- Det er et pædagogisk værktøj til at vise omverdenen betydningen af landbrugets CO2-optag og vigtigheden af, at jord dyrkes, forklarede Jørgen Evald Jensen blandt andet.

Analysen fra Carbon Space viser således, at marker og afgrøder optager megen CO2 i specielt forårs- og sommermånederne. Det er som sådan ikke overraskende, men er metoden valid, dokumenterer den også, at eksempelvis udtagning af lavbundsjorde ikke altid giver en positiv klimaeffekt.

Tydelige konklusioner

Bæredygtigt Landbrug vil arbejde sammen med Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet for at få verificeret metoden, så man er sikker på, at tallene er helt korrekte. Allerede nu er hovedkonklusionerne dog tydelige, understreges det.

- Vi skal dyrke vores marker – også mange af lavbundsjordene, der ikke skal have lov til at forsumpe. Og reduktionen af lattergasudledningen sker ved velafvandede marker og godt landmandskab i øvrigt, og absolut ikke ved forsumpning.

Jørgen Evald Jensen satte derfor spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at politikerne vil udtage så mange hektar produktionsjord, blandt andet de såkaldte lavbundsjorde, og dermed fjerne et stort CO2-optag, der tæller positivt i klimaregnskabet.

På mødet dokumenterede Jørgen Evald Jensen ligeledes, hvordan den påståede klimagevinst ofte er væk på ganske kort tid, når arealer sættes under vand. Og hvordan der absolut ikke nødvendigvis kommer flere plantearter og mere natur ud af forsumpning.

Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør kom også ind på, hvordan danske landmænd kan gøre mere for at reducere udledningen af lattergas, ligesom han gentog budskabet om, at efterafgrøderne faktisk er til skade for miljøet.

Fortrolig dialog

Inden Jørgen Evald Jensens oplæg havde Christian Danneskiold Lassen, som ejer og driver Holmegaard Gods sammen med godserne Juellinge og Tryggevælde – fortalt dagens besøgende om den lokale bedrift, der indbefatter flere end 1.800 hektar jord.

- Det er vigtigt, at vi baserer landbrugets miljø- og klimatiltag på størst mulig videnskabelig og faglig substans, ikke på drømmerier – også når det gælder en CO2-afgift, lød budskabet blandt andet fra godsejeren.

Hvad politikerne spurgte om og kommenterede på undervejs ved seancen, må ikke refereres – da de folkevalgte på sådanne studieture ønsker en fortrolig dialog i en fri tone uden at blive citeret.

Udvalgets formand, René Christensen (DF), ville efter mødet dog gerne påpege, at der for ham at se havde været tale om »meget spændende inspiration serveret på en måde, så selv vi politikere kan forstå det«.

Besøget hos Bæredygtigt Landbrugs folk på Holmegaard Gods var en del af en studietur for miljø- og fødevareudvalget, der over to dage lærte nyt om især forskellige former for miljøregulering.

Turen bød således på visitter hos eksempelvis Havbrug Musholm og Frejlev Renseanlæg, ligesom politikerne blev klogere på naturstier, Nationalt Center for Lokale Fødevarer, havvindmøller i Jammerland Bugt samt helårsgræsning ved Møns Klint.