Planteavler om CO2-reduktion: - Vi skal gøre alt, hvad vi kan, men vi skal gøre det klogt

Der er god grund til at være omstillingsparat, når det kommer til at bidrage til en reduktion i den nationale CO2-emmission. Det kunne en flok fynske landmænd blandt andet høre om, da de forleden var inviteret til klimadag i Svendborg.

Mere end 50 landmænd deltog i klimadagen, da Seges Innovation, Forenet Kredit og Nykredit i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Landbrugsrådgivning Syd, afholdt klimadag i Svendborg den 16. november.

Baggrunden for mødet var at give interesserede landmænd mulighed for, at blive klogere på klimadagsordenen og lære mere om at sænke klimaaftrykket på deres bedrift – blandt andet med hjælp fra klimaværktøjet ESGreen Tool.

- Der har lige været valg til folketinget, og er der en ting, de er enige om, stort set bredt imellem alle partierne, så er det, at klimagasser og udledning fremadrettet er noget, vi alle sammen skal til at føre regnskab med, og det skal vi til at betale for.

Børge Sørensen, direktør, Landbrugsrådgivning Syd, bød velkommen ved klimadagen på Hotel Christiansminde og gav en kort indflyvning om baggrunden for arrangementets dagsorden. For det er både politikere, kunder og de finansielle partnere, der har et bæredygtigt landbrug i fokus.

- Da Jacob Ellemann på delegeretmødet bad Landbrug & Fødevarer om at spille med, må man sige, at det ikke nytter noget at sige, at vi ikke vil have det. Det går ikke væk. Så det der bliver vores opgave nu, det er at finde ud af, hvad det er landbruget gerne vil, og hvad det er, landbruget kan gøre, lød det videre fra Børge Sørensen om den omtalte CO2-afgift.

Ingen kender afgiften

Dagens program omfattede blandt andet en nærmere introduktion til ESGreen Tool, hvor landbrugsdirektør Lars Holm fra Nykredit var blandt indlægsholderne. Han opfordrede i sit indlæg den enkelte landmand til at betragte ESG-værktøjet som et redskab til at lære sin bedrift bedre at kende og dermed finde frem til, hvor man på bedriften er i forhold til det klimamæssige spørgsmål.

- Vælg og planlæg indsatsområderne, lød det blandt andet fra landbrugsdirektøren, der også opfordrede til, at man så småt begynder at få nogle linjer med omkring bedriftens klimaindsats i rapporten til de finansielle samarbejdspartnere.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der vil kunne ventes renteforskelle mellem de grønne og mindre grønne bedrifter, gjorde Lars Holm det klart, at renten formentlig vil være den samme, men at han ikke vil udelukke, at det på længere sigt nok er noget, der vil skinne igennem på bidragssatsen.

Ødelæg ikke julen

Også klimachef Hans Roust Thysen fra Seges Innovation gjorde i sit indlæg tilhørerne klogere på selve udgangspunktet for at arbejde med klima og bæredygtighed i landbruget, men med et smil på læben startede han med, at mane eventuelle bekymrede miner til jorden – i hvert fald for nu:

- Jeg har en bøn til jer. Jeg kan se, at det eneste I sidder og tænker på, det er: - Hvad kommer jeg nu til at betale i afgift. Lad være med det. Det kommer til at ødelægge jeres jul. Det gør det. Og ved I hvad, 97 procent af det man er bange for, det kommer aldrig til at ske, så lad nu være med at ødelægge julen. Der er ikke nogen af os der ved, hvordan sådan en afgift kommer til at se ud.

Hans Roust Thysen opfordrede dermed til, at man venter med at bekymre sig over den forventede CO2-afgift, før man ved, om der er en grund til det.

Klimachefen gjorde det endvidere klart, at det her med bæredygtighed er nemt nok at snakke om i de overordnede termer, men at det er, når vi skal til at måle på det, at det bliver svært. Herefter gav han de fremmødte et grundigt indblik i, hvad det egentlig er for en størrelse der regnes i, når man taler om klimavaluta i ESG-værktøjet.

Tanker og erfaringer fra en planteavler

- Det er ingen gratis omgang at reducere CO2-aftrykket på bedriften.

Planteavler Arne Vad delte sine erfaringer og tanker i arbejdet med klima og bæredygtighed på bedriften i Mesinge, der består af 237 hektar ren planteavl, hvoraf de 70 hektar er forpagtet.

Arne Vad fremviste resultatet for bedriften, efter hans gødningsregnskab var overført til ESG-værktøjet. Han illustrerede endvidere, nogle af de elementer der kan føre til afvigelser i klimaregnskabet, samt hvilke virkemidler og tilpasninger han har til rådighed, der samtidig er potentiale i, hvis han skal nedbringe den samlede CO2-udledning på bedriften.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, men vi skal gøre det klogt. Dræner vi virksomheden for økonomi nu, hvad skal vi så gøre med senere i den grønne indsats.

- Det bliver dyrt uanset, hvilken løsning man vælger. Om man griber i tiltag eller man vælger at betale CO2-afgiften, sluttede Arne Vad.

Læs også