Landbruget bør betale en klimaafgift på 750 kroner for at udlede drivhusgasser fra dyr og marker svarende til den generelle CO2-afgift. Erhvervet bør dog kompenseres økonomisk, lyder det i en analyse fra tænketanken Cepos.
Landbruget fylder for meget i det danske klimaregnskab til at blive undtaget en CO2-afgift. Med de mål og krav, politikerne har valgt, ville det blive væsentligt dyrere, hvis landbruget ikke skal betale samme pris som andre, viser en ny analyse fra tænketanken Cepos.
Ifølge analysen svarer landbrugets udledninger af andre klimagasser end CO2 til 60 procent af de samlede tilladte udledninger i Danmark under 70 procent-klimamålets loft.
- Udfordringen er, at en ren afgift vil ramme erhvervet meget hårdt. Det bør løses ved at kompensere landbruget, ikke ved en lavere pris på at udlede, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos.
I analysen foreslår Cepos en model for kompensation i form af et særligt gratis-kvotesystem.
Drop reduktionsmål
Samtidig bør landbruget fritages fra det politiske krav om en bestemt mængdemæssig reduktion i udledningerne i 2030, vurderer Cepos. Det kan således føre til unødige omkostninger at pålægge landbruget en reduktion på 55-65 procent i udledningerne, som det er gjort i landbrugsaftalen fra 2021.
Desuden vil det politisk aftale 70 procent-mål for 2030 som udgangspunkt få store økonomiske konsekvenser i landbruget og »som udgangspunkt« udløse »meget store indkomsttab, jordprisfald og ganske givet også konkurser i erhvervet«, lyder vurderingen.
- Udfordringen er, at en ren afgift vil ramme erhvervet meget hårdt. Det bør løses ved at kompensere landbruget
Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos
- En klimaafgift på 750 kroner/ton CO2e vil med de nuværende samlede udledninger på 15,9 millioner ton indebære en meromkostning på 11,9 milliarder kroner (for landbruget, red.), fremgår det af analysen.
- Det kan politisk tale for at indføre ordninger, der kompenserer for selve indkomsttabet, lyder det.
Tilskud er en dårligere løsning
Det ændrer dog ikke ved, at landbrugets CO2e-pris bør fastsættes til 750 kroner/ton, vurderer Cepos, der peger på, at landbrugets udledninger hidtil er faldet langsommere end i andre sektorer.
- Derfor er det urealistisk at undtage landbruget klimapolitisk ved et uændret 70 procentmål, hvor kun nationale reduktioner tæller. Det vil øge kravene til andre sektorer markant og også de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, lyder det fra Cepos.
- En klimaafgift på 750 kroner/ton CO2e vil (...) indebære en meromkostning på 11,9 milliarder kroner
Cepos-analyse - om landbrugets omkostninger
Tænketanken vurderer, at en tilskudsordning vil være et dårligere redskab at tage i brug end en afgift.
- En tilskudsordning kan ikke udformes omkostningseffektivt og teknologineutralt, medmindre den i praksis udformes som en afgift med tilbageførsel. Kulstofbinding i landbruget bør dog gives et tilskud svarende til afgiftssatsen (»negativ afgift«), hvilket vil bidrage til omkostningseffektivitet.
Tag ikke hensyn til lækage
Cepos tager også stilling til risikoen for lækageeffekter, altså at andre landes CO2-udledning kan stige som følge af nedskæringer af produktion i Danmark som følge af en dansk CO2-afgift.
- Da målet netop er de nationale udledninger, uafhængigt af lækage til udledninger i andre lande, skal CO2e-afgiften ikke tage hensyn til lækage. Det skyldes den måde, målet er defineret på. Hvis der alligevel justeres for lækage, vil det gøre realiseringen af 70 procent-målet endnu dyrere samfundsøkonomisk, lyder det i analysen.
- Kulstofbinding i landbruget bør dog gives et tilskud svarende til afgiftssatsen
Fra Cepos-analysen
Anledningen til Cepos-analysen er næste etape af en forventet grøn skattereform til efteråret, som kommer til at omfatte landbruget.
- Landbrugets udledninger er den sværeste nød at knække i klimapolitikken. Det kan blive meget dyrt både for samfundsøkonomien og erhvervet, hvis det ikke gøres rigtigt, siger Otto Brøns-Petersen.
- ...CO2e-afgiften [skal] ikke tage hensyn til lækage
Fra Cepos-analysen
Analysens hovedkonklusioner
-
Det er samfundsøkonomisk bedst at indføre en klimapris i landbruget på 750 kroner/ton CO2e. Specifikke tilskud til drivhusgasreduktioner i landbruget er en dårligere løsning
-
Landbrugsaftalens kvantitative mål om en reduktion på 55-65 procent bør falde bort
-
70 procent-målet vil medføre store omkostninger for erhvervet, medmindre der indføres kompenserende ordninger, for eksempel i form af et gratiskvotesystem